lørdag den 6. august 2011

Europas og USA´s økonomiske krise - og den danske energisektor

Denne weekend markerer Europas tilbagevenden til datidens, med løbske økonomier og stater tæt på bankerot, ligesom i 1700-tallet.
Og hvad har det med Danmark at gøre?
Alt.

Kina er nu i praksis tilbage som den udadvendte, netværksorienterede, økonomiske og kulturelle magt den var i ca. 3.300 år indtil 1644, hvorefter invasioner interne intriger (meget lig dem USA´s folkevalgte politikere frembød denne uge) m.m. gjorde, at Europa begyndte at overtage téten - økonomisk, kulturelt og militært.

Det aktuelle i denne kommentar skyldes forventningen om yderligere mistillid til Europæiske aktier mandag når børserne åbner...

Tankevækkende er det, at et Kina, uden demokrati, samtidig kommer med en 100% korrekt og saglig kritik aF USA´s hovedansvar for situationen (ligesom i 2008), grundet dets globale militære dominans og -udgifter, sekterisk politisk kultur samt løbske velfærdsudgifter.
 
Og hvad med Europa?
Udenfor Europa betragtes kontinentet fortsat som en lidt af viljeløs fåreflok, der gør som USA... også hvad fejl angår, inklusive et mentalt verdenskort i en ellers fuldt ud globaliseret verden.
I en sådan verden udmønter manglende global handing sig i tabte forsningsmæssige og økonomiske muligheder, i tabte arbejdspladser, mindre håb og i en skrantende velstand.

Som bekendt forgår alle imperier med tiden - også den Europæiske af i dag (som USA er en historisk afdeling af). Og nye imperier vil (gen-)opstå - såsom Kina, Indien og Brasilien, for nu at nævne de største, uden at nævne andre, men mindre lande med ligeså meget vækst og succes.

Det nye ved denne situation er, at blandt vinderne finder vi vækstøkonomier i det meste af Latinamerika (især Chile og Brasilien + Panama og Peru), enkelte lande i Afrika, det meste af Sydøstasien, Indien og Tyrkiet. Men Europa og Danmark? Nope..de er, i investorernes øjne, økonomier med få muligheder og for store og tunge faste udgifter - og for lav vilje til reform for at redde det bestående.
Resultatet er, at både tilliden og investeringerne flytter hen til der, hvor mulighederne og håbet er størst.

Særligt Danmark bør være foruroliget over denne længe varslet udvikling, og forventelig, udvikling.
Hvorfor lige Danmark?
Fordi særligt eksportnationen Danmark (ca. 73% af landets indtægter kom af eksport i 2009) er ikke god nok til at etablere kommercielle kontakter og rykke ind i forlængst kendte "emerging markets".
Dette kan bekræftes af undertegnede initiativer siden 2009 for at tilbyde danske virksomheder inden for energisektoren muligheden for rykke ind i de bedste latinamerikanske lande.

Især små og mellemstore danske virksomeheder savner hjælp til at at udnytte de globale muligheder ude i  Verden. Dette kan bekræftes af Energistyrelsen, af Håndværksrådet, af danskere i Brasilien og i Afrika m.fl, af Eksportrådets folk herhjemme og ude, inklusive i USA, repræsentanten i Norden for Invest in XXX land og flere andre.

At dette ikke er et nyt fænomen, kan ses af overskriften i Miljøstyrelsens blad "Miljønyt" fra år 2000, hvori der står, at "danske virksomheder er for dårlige til at udnytte nye markeder".

Hvad er årsagen?
En af de mange årsager er den danske erhvervsstruktur, bestående af mange små og mellemstore virksomheder, hvor man ikke har tradition for eller resurser til at se kloden som Mulighedernes Verden, men typisk holder sig til nabolande som Sverige, Tyskland og Storbritannien.
Denne eksportprofil viser sig uhyre sårbar, når disse eksportmarkeder så rammes af nulvækst eller kronisk lavvækst og væksten samtidig forlængst er flyttet til områder udenfor Europa.
Danske virksomheder bør ikke lade chancerne gå deres næse forbi, især ikke i lande med vedvarende vækstrater på 4 til 7% og med intet mindre end enorme potentialer for netop danske nicher, f.eks. indenfor energi og miljø.

Selvom det lyder som en overdrivelse, så må man konstatere, at man herjemme, generelt set, mangler global dannelse i fornøden grad.
Med dette menes manglen på kulturelle og sproglige kompetencer, hvilket også er nævnt af Udenrigsministeriet.
 Hvad dette angår bør lande som Svejts, Canada, Sverige og USA tjene som forbilleder. 

Uden dybt indsigt i hvordan verden ændrer sig og nye muligheder hastigt frembyder sig, er Danmark, desværre, dømt til at slæbe sig af afsted økonomisk - og højst håbe på at de vante eksportmarkeder klarer sig godt...Og dét koster danske jobs i tusindtal - og velfærd.
Yderligere uddybning og nuancering af disse konklusioner, og ikke mindst mulighederne, kan fås ved henvendelse til undertegnede, på hc@stuven.dk

lørdag den 18. april 2009

Ekspedition Ojos del Salado 6893 m


Get Your Own MapView Larger Map

For de nysgerrige om hvordan stedet ser ud, så tryk her.


Hermed en beskrivelse af planlagt 1-mands ekspedition til verdens højeste, og aktive, vulkan, Ojos del Salado, 6893 m.

Er vejr- (og kulde-) guderne mig venlig stemt, bliver jeg, ifølge lokale kilder, den første som bestiger vulkanen, fra Argentina, om vinteren(-; Og dermed anden højeste top jeg har besteget efter Aconcagua (6963 m) - og selvfølgelig på egen hånd, uden guide.

Ruten
Vandreturen fra Argentina er mest af alt lang (71 km fra vej til top), tung, forblæst og kold, men teknisk set let.
Ingen gletscherspalter eller klippevægge at klatre (ok, 40 meter et sted, hvis det overhovedet bliver nødvendigt), men nok sne, men ikke hele vejen. Men derfor behov for steigeisen (pigjern til støvler) og isøkse på den stejle isskråning sidst på ruten.

Personlige forudsætninger
* Aktiv idrætsudøver (udholdenhedsidræt) siden 1983. Tidligere langdistanceløber (en kortere overgang aktiv karatekæmper) og nu scullerroer på konkurrenceniveau.
* Boet i 5 år i 3000 meters højde da jeg var 7 til 12 år. I netop den periode udvikles ens blodkar, hvis forøget størrelse stort set fastholde livet igennem.
* Vant til at træne hårdt og presse sig.
* Psykisk stærk, vedholdende, stædig og med en høj motivation for at nå målet. Hårdfør og parat til at gøre det nødvendige, om nødvendigt.
* Fysisk stærk og i stand til at slæbe tung oppakning i ujævn terræn.
* Vis erfaring i bjergbestigning og vandring i golde under ekstreme forhold.
* Har en klar og gennemtænkt plan og er god til at orientere sig.
* Et godt immunforsvar (ikke været syg, bortset fra forkølelser, i over 10 år) og god til at lytte til sin krop.
* Lært området omkring Ojos del Salado, inklusive ruten, udenad, via geodætisk kort over bjerget, ekspertbeskrivelser, filmklip, afrapporteringer og Google Earth.

Udstyr - oversigtlig liste
Det hele bør ikke overstige 40 kg (egenvægt er 72 kg - har dog slæbt 40 kg gennem 23 km bjergterræn da jeg vejede 63 kg).
Håber at kunne tage 5 kg fedt på inden turen, som madreserve at tære på og uden at skulle slæbe det på ryggen (meget sundere for knæ og andre led).
Maden i rygsækken skal række til i alt 14 dage, ligeså med brændstoffet.
Alt tøj er vindtæt og svedtransporterende og varmende enten i form af flere lag eller ved at bestå af alpacauld/almindelig uld.

Det udstyr jeg har købt i år, er købt i Spejder Sport, Roskilde, som har været ganske behjælpelig med at finde frem til det helt rigtige jeg manglede. Følgeligt vil dette udstyr nøje blive vurderet og testet i de knap 3 uger i højlandet.

* Sorte åndbare og vindtætte yderbukser, alm. vandrebukser, løse fleecebukser, lange uldunderbukser.
*Rød foret gore-tex ekspeditionsjakke, en løstsiddende tyk fleece af alpacauld (verdens varmeste uld), en mellemtyk løstsiddende fleece, en tætsiddende fleece, to undertrøjer af forskellig tykkelse, lavet af det bedste merinould.
Mørkeblå ekspeditionsrygsæk.
* Gult ekspeditionstelt, til maks. 3 personer.
Det gule telt er bygget til at modstå kraftige vinde, men for en sikkerheds skyld vil jeg på de åbne lejrpladser bruge tid på at bygge lave stengærder omkring - blot 40 cm høje. Enhver, der har gennemlevet stærke vindstorme ved hvor vigtigt det er for en nattesøvn at vide sig sikker på, at man ikke bliver vækket af et telt, der er ved at blive blæst op af vinden....
* Pandelygte med SOS-signal i morse.
* Ortopædiske indlægssåler (afgørende!), to lag vandresokker (tyk og tynd), forede plastik vandrestøvler.
* Masser af remme til fastgørelse af ting og til evt. fremstilling af skinne ved brækket ben.
* Reparationssæt til MSR (og telt??) + nødhjælpskasse.
* MSR-køkken (verdens fremmeste ekspeditionskøkken).
* Isøkse, steigeisen, vandrestave, gamacher, solbriller til sne.
* 2 drikkeflasker af plastik med stor åbning (2 L), 1 vandsæk til 10 L.
* Gore tex luffer ned til -30 grader, tykke handsker.
* To tynde tørklæder til dækning af hele ansigtet/halsen, en sort fleece halstørklæde, en mørkeblå tætsiddende varm fleece hue, der er vindtæt ved ørerne.
* Dunsovepose med komforttemperatur ned til -32 grader, plus tyk fleece lagenpose (5 grader mere) + ultra lite fleecepose (8 grader mere).
* 1 nødlagen af folie (ved nød udenfor).
* Pandelygte med SOS-signal i morse.
* SPOT – satellitbaseret nødsender, som også sender besked om jeg er ok til daglig, med nøjagtige koordinater (www.findmespot.com)
* Digitalkamera.
* Ur med højdemåler, højdetæller, barometer, vejrudsigt,, kompas, termometer, stopur og alarm.

Udfordring nr. 1 - højdetilpasning: Allerede ved 3658 meters højde er der blot 40% af den ilt man finder ved havets overflade.
Fuld aklimatisering kræver mindst en uges ophold i højden og med konstant fysisk aktivitet, omend meget af effekten kan allerede ses i løbet af de to første dage.

Den allerstørste "udfordring" bliver derfor at tøjle motivationen og stige langsomt. En for hurtig stigning kan udløse højdesyge, som medfører døden ved passivitet. Får vi hovedpine eller værre symptomer i op til 24 timer vender vi om og går længere ned igen.
Jeg vil nok være i bedre form og bedre højdetilpasset end min makker, da han ankommer senere. Men denne fordel forpligter, for så vil jeg slæbe mere end ham, i starten, for at skåne ham mest muligt. Til gengæld er vi to og hjælpes ad med at holde modet oppe(-:

Jeg har tidligere løbetrænet i 4000 meters højde og gået langt hurtigere end andre ved stejl bestigning med tung oppakning, så de 5 år af mit liv i 3.000 m som barn i voksealderen (+ min gode form) har vist kunnet betale sig(-:
Og bortset fra lidt hovedpine ved højere end 6800 m (vi skippede en hviledag i 6000 m . dumt, de kun 2 ud af 3 kom til tops) på Aconcagua, så har jeg aldrig haft problemer. Men man skal aldrig sige aldrig. Nøgleordet er hård træning før og højdetilpasning på bjerget.
Min egen plan for højdetilpasning fremgår af min rejseplan længere nede i bloggen.
Videnskabelig viden om højdesyge og - tilpasning kan du finde her.

Udfordring nr. 2 - nok væske og nok brændstof: Man skal drikke mindst 5 liter/dag ved hvile, mere ved aktivitet, et skøn lyder på godt 10 liter.
Brændstofforbruget er omkring 232 ml/dag/person, som går til at koge mad, smelte is svarende til 20 liter og så noget varmt mad morgen og aften.
232 ml gange 14 dage giver 3248 ml= 3,24 liter/person. Jeg tager mindst 4 liter til 14 dage for mig.

Højden, den tørre ørkenluft og kulden er alle faktorer, der udtørrer kroppen, end uden at man opdager det.
Masser af væske er endvidere med til at modvirke højdesyge.
Brændstof skal først og fremmest bruges til at smelte sne og is, nok efter Aguas Calientes ved 4180 m (hvor der løber en bæk). Dette er især vigtigt de 23 km derfra til Agua de Vicuñas, 4950 m, hvor der ikke er vand under den strækning.
Jeg har ekspeditionskøkkenet MSR GX EX med. MSR kan smelte 23 L sne på 1 time. Om natten skal benzinflasken ligge i min sovepose, ligesom en af vandsækkene.
Jeg har to plastflasker der vil blive fyldt op med vand (op til 12 liter) så jeg kan drikke nok, omend jeg skal smelte sne både morgen og aften.

Udfordring nr. 3 - blæsten og kulden: Det er som sagt en gold højlandsørken og i et af verdens mest forblæste steder (og jeg mener FORBLÆST...). Det vil sige, at solen varmer lidt om dagen og om natten er der bare kulde så alt fryser.
Cirka temperaturer afhængig af højden:
Ved 4000 m: 10°C (dag), – 10°C (nat)
Ved 5000 m: 10°C (dag), – 20°C (nat)
Ved 6000 m: Mellem 5°C og 0°C (dag), – 30°C (nat)

For hver 200 meters højdeforskel ændrer temperaturen sig med 1 graders Celcius.

Indtil dato har jeg på siden yr.no konstareret nattetemperaturer ned til -27 grader i 6.233 meters højde, men typisk har det været -20.
Dog har Jonson Reynoso, den lokale ekspert meldt om -42 grader (!) én nat i 5.100 meters højde i april/maj 2009 ved bjerget Pissis, som ligger lidt længere mod syd. Han råder mig til at forberede mig på -50 grader, hvis det nu skulle ske.
Om dagen er det ca. 8-10 grader varmere, men læg dertil kuldeeffekten pga. evt. vind. Et eksempel på denne effekt er at -18 grader, føles som -32 grader ved stærk blæst svarende til 12 sekundmeter.

Klik her og se en tabel om kuldefaktoren.

Husk dog på at tøjet er vindtæt og om natten ligger jeg i teltet. Desuden camperer jeg højst ved 5500 m. Den værste kulde oplever jeg nok tidligt morgenen, inden jeg får varmen af at gå.
Mit vindtætte tøj og forrede plastikstøvler, alpacafleece (verdens varmeste), i alt 6 lags tøj på overkroppen, min sovepose m.m. vil være godt rustet til at klare kuldens trussel. -45 grader udenfor anser jeg for grænsen for hvornår jeg må begynde af lave armbøjninger. Men teltet giver også yderligere 5 grader mere.
Blot teltet ikke blæses væk...men selv da har jeg en plan. Ved stærk blæst, tager jeg teltet med om dagen, evt. lægger det under stenblokke.
Dog kan man om vinteren forvente et roligere vejr. Desuden melder lokale guider at klimaforandringerne også her udvander vinteren.
"Overlevelse i ekstrem kulde" er en udsendelse som kan ses på DR´s Viden om her (se den via Firefox ellers via DR tv på Explorer - DR har nemlig igen dummet sig i opstillingen af Media Player....)

Se dagens vejr
Det aktuelle vejr på vulkanen kan, time for time, ses her.
Bemærk højden. Det er målt 660 højdemeter fra toppen. Jeg sover højst 1400 højdemeter fra toppen.
Tjek gerne også temperaturen på en af de hytter jeg skal aklimatisere mig ved, Refugio Cazadero Grande (måleren ligger ikke ved hytten). Klik her. Og den næste lidt længere oppe - Refugio Quemadito.


Udfordring nr. 4 - nok mad: Mad er brændstof. Inden afrejsen vil jeg sigte efter at tage 5 kg på som fedtreserver. Muskler varmer ganske meget - bedre end fedt, men koster også mere enerig. Fedt- og kulhydratreserverne er så mest ekstra energidepoter. Al ubrugt kulhydrat bliver med tiden til fedt.

Jeg skal bruge ca. 7.-8.000 kilojoule på selve dagen jeg når toppen, lyder ekspertskønnet. Og vel 6.000 på de andre dage, hvor jeg til gengæld slæber på tung oppakning. Det svarer til hvad polarforskere også forbrænder.
Jeg skal i min rygsæk have mad nok til 11 dage på bjerget + 2 dage.

Jeg lægger depotter af benzin og mad langs ruten.
Maden bliver først og fremmest tør kost. Sparer tid og brændstof og dermed også dyrebare kilo (og dermed også energi der skal bruges til at bære det). Bliver det varmt mad spiser jeg pasta og røde linser med revet ost. Ellers en masse tør frugter (og vigtige C-vitaminer med kulhydrater), varm solbærsaft, vitaminpiller, spegepølse, jordnøddesmør og ellers hvad som helst, der har et højt energiindhold.

Udfordring nr. 5 - undgå uheld: Ingen bil kan køre der. Dog har jeg enten en radionødsender med (skal lige tjekkes) eller en SPOT som viser nøjagtig hvor hen jeg befinder mig eller om jeg er i nød eller bare brug for hjælp (hvilket går ud på ét i et bjerg).
Jonson Reynoso i Fiambala vil tage et billede af mig med fuldt udstyr på, således at de er klare over hvilke farver de, evt., skal spejde efter ude i landskabet. Billede af teltet har han allerede. Bjergpolitiet har en fuld rutebeskrivelse, med nøjagtig angivelse af hvor hen jeg vil slå lejr. Med SPOT kan enhver dog følge med i hvor jeg er, også hvis jeg, mod forventning, er stukket af til en tropisk strand(-:

tirsdag den 31. marts 2009

Historie - gode steder ved repetition

Den Kolde Krigs afslutning
Ved at klikke her finder du glimrende og meget letforståelige tv-udklip af Den Europæiske Revolution i efteråret 1989, da Berlinmuren faldt og ligeså alle kommunistiske regimer i Østeuropa.
Det er en meeeeget god idé at have styr på dette ved eksamen.
Se dem og nyd dem som en nem måde at repetere på. Nogle af dem er dog lidt rå at se på, især dem fra Rumænien.

Flere eventuelle steder vil løbende blive ilagt denne blog. I bliver varskoet via e-post.

onsdag den 11. marts 2009

Hvorfor døde europæisk imperialisme?

Imperialismens bortgang - et spørgsmål om for høje omkostninger


Noter om kolonialisme, imperialisme og globalisering på baggrund af filmen (og bogen af samme navn)

”Empire - How Britain made The Modern World” .

Kort sagt kan man sige, at de europæiske kolonier brød typisk sammen til sidst af følgende årsager:

De to verdenskrige havde ruineret UK. UK skyldte USA mange penge, efter begge verdenskrige.
Kolonilande som Frankrig, Nederlandene og Belgien stod i samme situation. Derfor modtog de også alle Marshallhjælp (Marshall var samtidig med til at sikre Europa som et gryende marked til afsætning af produkter fra USA).

For dyrt. Ikke mindst i UK´s tilfælde blev det også for dyrt at fastholde kolonierne og at opruste militært fordi andre europæiske magter siden 1860´ erne (ca.) igen forsøgte at trænge sig på i endnu ikke koloniserede områder. Det koster mange penge at holde andre væk med militære aktioner - især når de andre også opruster og søger ud i verden.

Europæerne (dog ikke belgierne i Congo) havde med tiden etableret en lokal elite i kolonilandene, som også fik uddannelse. Derved var de i stand til både at udtrykke krav om selvstændighed og i stand til at klare sig uden kolonimagterne i en nu moderne verden.


Bekæmpelse af selvstændighedsbevægelserne i kolonilandene var for dyrt,
både økonomisk og politisk, og krævede ofte at føre krig mod hele befolkninger - ser ikke godt ud i pressen.

Aksemagternes (Tyskland, Italien og Japan) besættelse af de europæiske kolonimagters hjemlande og deres kolonier, havde overbevidst befolkningen i kolonilandene om at kolonimagterne var svage og godt kunne besejres militær.

Hele samfundsudviklingen med mere demokrati, mere uddannelse, friere presse og flere rettigheder til borgerne, havde udbredt accepten af folkeslags selvbestemmelsesret (gjaldt kun europæiske stater/europæisk koloniserede områder før Anden Verdenskrig).


Mæglingsbehov. Første Verdenskrig viste et behov for et forum til mægling ved konflikter. Alt dette førte til dannelse af Folkeforbundet i 1919, men det hindrede ikke Anden Verdenskrig. I 1945 blev det afløst af FN.


Et stærkt USA efter Anden Verdenskrig pressede på for at åbne verden op for handel (læs: USA handel). USA havde en klar interesse i en verden uden europæiske kolonier for derved at udbrede USA's egen eksport. Samtidig blev USA's nye kolonier (Hawaii, Filipinerne, stillehavsøer, Puerto Rico) og protektorater (Cuba) fastholdt, ligesom Latinamerika fortsat blev betragtet som en naturlig del af USA's baggård og udgjorde dermed et stort eksportmarked for USA.

lørdag den 20. december 2008

Klimaforandringer - reality in vivo

Løbske klimaforandringer - menneskets "intelligente" arv til eftertiden....:-(
Hør her om de øer (24 min.), der lige nu forsvinder fra Jordens overflade - sponsoreret af vores vestlige forbrugerkultur og vores manglende evne til at handle på åbenlyse globale farer.
Alternativt et kortere indlæg om det samme her, (9 min.).


Dundertale fra videnskaben - farvel til regnskoven og meget mere "spændende"
Videnskabsfolkene har leveret en ret så dyster forudsigelse for kloden, hvis, såfremt verdenssamfundet ikke gør noget radikalt for at nedbringe udslippene af drivhusgasser....Læs dem her, eller se oversættelsen hernede:

"....eksperter på denne uges (klimaekspertpanel-, red.) møde fremlagde eksperter en række nye undersøgelser, som antyder at global opvarmning kan ramme hårdere og hurtigere end hidtil forventet.

De sagde (bla. at, red.) kulstofemissioner er steget mere i de seneste år end nogen troede muligt, og at verdens naturlige kulstoflagre kan miste evnen til at opsuge det menneskeskabte udslip.

Konferencens folk hørte også, at:

* En temperaturstigning på 4 graders Celcius kan omdanne Sydeuropa til ørken.

* Vandstanden vil stige dobbelt så hurtigt som de officielle prognoser forudsiger.

* En beskeden opvarmning kan udløse en CO2- "tidsindstillet bombe" i Arktisk.

* Undladelse af at nedbringe emissionerne kan gøre halvdelen af Kloden ubeboelig.

* Stigende temperaturer kan dræbe 85% af Amazonas regnskoven.

Flere eksperter på konferencen advarede om, at temperaturerne forventes at stige ud over det mål på 2 grader som europæiske politikere har sat, men disse er utilbøjelige til at sige det offentligt. "Målet på 2 grader er væk, og 3 grader er vanskeligt. Jeg tror, vi er på vej mod mindst 4 graders ", sagde en forsker. Oxford Universitet meddelte i går, at det ville afholde en konference i september for at drøfte konsekvenserne af en stigning på 4 grader eller derudover."


Ryk tættere sammen - nu flytter Afrika til Europa, mens Sydeuropæerne flytter fra deres kommende ørken.
Se temasiden her.
På samme måde som millioner og atter millioner af fattige, desperate, europæiske indvandrere væltede udover Sibirien, Sydafrika, Amerika og Australien/New Zealand indtil for mindre end 100 år siden - på jagt efter et bedre liv, væk fra fattigdom og modløshed - vil afrikanerne gøre det samme. En naturlov, der altid har været gældende, hvad enten det er planter eller dyr, herunder mennesket. Denne gang er årsagen....vores uhyre energikrævende livsstil og dets udslip af drivhusgasser.


Økonomiske værktøjer til at løse den økonomiske krise og Klimakrisen
Lyt her til en række fornuftige forslag til fra en række unge økonomer med henblik på at forebyggelse af nye økonomiske kriser og en varig løsning på de hastigt tiltagende klimaforandringer.

Paradigmet om evig økonomisk vækst er løbet løbsk
Nedenstående figur giver eksempler på hvad den grundlæggende læresætning i et moderne forbrugssamfund - økonomisk vækst for enhver pris - reelt koster. Kilde: New Scientist, oct. 2008.
Spørgsmålet er så: Kan denne udvikling lade sig gøre i al fremtid?



Læs her om hvad vi andre har anet og vidst i mange år: At klimaforskningen klart tyder på alvorligere klimaforandringer end "ventet af almindelige" mennesker....politikere og andre beslutningstagere. Dette er de længe frygtede metanudslip, der kendetegner det forskere kalder "en løbsk drivhuseffekt" ("a runaway greenhouse effect")

Se så hvilke muligheder vi har begrænset vores fremtid til.

Og husk på hvor meget de "sølle" 0,7 graders stigning vi har oplevet nu er i gang med at skabe af ændringer.

Løbsk drivhuseffekt
Og tænk på, at en stigning på 5 grader er det forskerne kalder en løbsk drivhuseffekt, hvor selv methan i havet kan fordampe...og det giver en "ny" planet at leve på.... Tryk på figuren for at forstørre den.
Og mens EU stadig snakker....om hvorvidt vi, i de rige lande, og dermed de ansvarlige bagmænd bag hele den udvikling, som har sikret verdens til dato farligste og dummeste eksperiment (menneskeskabte klimaforandringer), skal reducere vores udslip en smule, med eller uden de mange smuthuller og så engang i fremtiden...i klar strid med forskernes stadig mere alvorlige røster om hastig og vidtgående reduktioner for at undgå løbske, og dermed de farligste, klimaforandringer.........så se her hvordan klimaforandringer, der allerede er i gang, rammer de....ja gæt engang....igen de fattige....og siden de rige som os i Danmark og i USA, Australien m.fl.

Se de 8 kortfilm her.

For gymnasieelever eller blot mennesker, der kun kan dansk så finder du her en letlæselig bog om de udfordringer vores klimaforandringerne stiller kloden, ud fra det vi ved i dag. Bogen stammer fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser.

Hvad styrer Jordens klima? Læs her en avisartikel herom.

Og her følger så Danmarks Radios opdaterede side om klimanyheder og letforståelige forklaringer på klimaforandringerne og deres mulige følger.

Her finder du den danske oversættelse af IPCC´s seneste klimarapport fra 2007. Er at finde på denne side hos DMI. Siden indeholder også flere brugbare illustrationer til opgaver.

For de mere videnskabeligt indstillede og nysgerrige så er Natures Climate Change Report et uhyre lettilgængeligt og spændende nyhedssted hvad klimaforandringerne angår.

For folk, der vil nøjes med dansk, er DR´s Klima og Miljø et udmærket sted til at opnå næsten samme orientering om hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for Verden og DK + hvilke enorme problemer vi og vores forfædre har sørget for at bygge op til os her i Vesten, resten af kloden og fremtidige væsener.

lørdag den 25. oktober 2008

Globalisering - en kort gennemgang

Globalisering - ude og hjemme
Globalisering - en urgammel proces
Modsat hvad menigmand tror, er globalisering absolut IKKE en ny proces, men urgammel. Klik her (afsnittet om historie) for kort at læse om de allertidligste eksempler på globalisering. For egentlig har globalisering fundet set lige siden vores forfædre for stedse forlod Afrika for 60.000 år siden (uden at regne med dem, der gjorde det for 92.000 år siden, men vendte tilbage til kontinentet pga. istiderne i Levanten (nuv. Israel/Libanon) og koloniserede resten af Verden (ligesom mine genetiske forfædre der tog to vidt forskellige ruter ud af Afrika for 40.000 år siden).
Teksten er på engelsk, men kan nemt oversættes via Google Oversæt, eller ved at installere "dansk" -knappen på sin browser, også at finde i Google Oversæt.

S
trukturelle ændringer af samfundet kan løse den økonomiske krise
Lyt til indslaget her.

Regeringens globaliseringsstrategi
Læs her om Regeringens strategi for at sikre Danmark en vindende rolle i den stadig mere omfattende globalisering. Man kan nøjes med at læse punkterne i den grå boks nederst på den side man finder der.
Hvorfor er danskerne rige og de fleste afrikanere fattige?
Svaret på dette er kompleks og allerede gennemgået i samfundsfagstimerne (bytteforholdet råvarer/industrivarer + toldsatser i I-landene), men her følger yderligere en forklaring som omsider er DOKUMENTERET sort på hvidt:
Afrika sender flere penge ud af kontinentet end det modtager.
En af årsagerne er, at mange afrikanske statsledere har det med at stjæle med arme og ben for så at sætte pengene på hemmelige bankkonti, typisk i Europa og USA. Dermed hæfter de afrikanske borgere for den gæld deres tyvagtige ledere optager, hvor lederne så stjæler indtægterne og lader borgerne betale regningen...Se her en dansk artikel om tyvagtige ledere og kendte banker, der hjælper dem: "En problematisk bank på statsstøtte"

Aktuelt eksempel på hvordan IMF fungererKlik her og lyt i 8 minutter på IMF i praksis. Landet som søger hjælp her er det misligholdte og semifundamentalistiske Pakistan.

Finanskrisens globalisering
Nedenstående figur illustrerer hvordan den aktuelle finanskrise tydeligt afslører, hvor tæt forbundne landenes økonomier faktisk er. Kilde: Tages Anzeiger, okt. 2008.
Spørgsmålet er så: Er de enkelte samfund mere eller mindre sårbare når hele Verden er forbundet?
Podcast om globalisering
Jeg kan henvise til en serie velfortalte danske podcast om Danmarks industrialisering og globalisering. Kan absolut anbefales.

Filmserie om Globalisering
Danmarks Radio har udsendt 6 franske film om globalisering i et historisk perspektiv - ganske gode.

torsdag den 9. oktober 2008

Kaukasuskonflikten

Kaukasuskonflikten - Rusland efter Sovjetunionen

Opdatering, 4.11.08. Det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa
Den russiske regering forsøger igen at tale for en fornyelse af det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Og samtidig argumentere for, at situationen i Georgien var et symptom på, at det sikkerhedspolitiske system ikke er godt som det er nu.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/11/04/181948.htm

Opdatering, 26.10.08. Situationen i Georgien efter russernes invasion og "tilbagetrækning".
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/24/173837.htm


Energiens rolle i Kaukasuskonflikten

Prøv denne artikel og sæt navn på en af de motiver, der går igen og igen....
http://www.information.dk/148277
og læs også denne
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EU/2006/03/06/093716.htm


Rusland trækker sig ud af Georgien om en måned
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/09/08/173307.htm
Kom med udgangspunkt i det du har lyttet til og læst, med en forklaring på hvordan det kan være (en del af svaret finder du i næste link).

Ruslands aktier falder som følge af konflikten med Georgien
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/26/152416.htm

Følg Kaukasuskonflikten dag for dag via denne adresse:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7577122.stm


Generelt kan jeg varmt anbefale BBC som kilde til orientering af aktuelle begivenheder som den nuværende konflikt.

Georgiens præsident som et brushoved
Her er der et indslag om Georgiens præsiden som en del af årsagen til Kaukasuskonflikten. Her beskriver hans venner ham som et naivt og udiplomatisk statsleder.:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/09/05/185636.htm

Putins dynasti
Her er der en hel masse netradioindslag fra tidligere "Orientering" om Rusland efter Sovjetunionens fald og Putin. Blot lytten til nogle af dem vil give jer en fremragende indsigt i baggrunden for Kaukasuskonflikten og for Rusland efter Sovjetunionen:
http://dr.dk/P1/orientering/temaer/Tema+2007/Rusland+på+den+internationale+arena+2006-2007/20070717182806.htm

Her har I et indslag om Ruslands følelse af mindreværd overfor Vesten. Vigtig forklarende element.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/29/163224.htm

Og her en vigtig forklarende vinkel
Rusland sammenlignes med et forhistorisk imperium
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/25/175635.htm


Mord på kritikere - en del af russisk neopolitik
Her er to artikler om en ejer af en hjemmeside, der var kritisk overfor de russiske myndigheders politik i Kaukasus, der blev myrdet den 30. august i år.
engelsk: http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7590719.stm

dansk: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/08/31/163509.htm

Liste over myrdede journalister i Rusland siden 2000
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_journalists_killed_in_Russia

Her er der en liste over nyere begivenhender, der siger lidt om pressens frihed i Rusland. I kan nøjes med at læse titlerne. Siden er fra en org. der arbejder med censur:
http://www.indexoncensorship.org/?tag=russia

Mind mig om at dokumentere følgende overfor jer:
En uddybende forklaring og dokumentation på den uheldige (for at sige det mildt...) udvikling Putin har stået for siden han kom til magten i 1999-2000. Uheldigt fordi man i et demokrati ikke fængsler politiske modstander, ej heller myrder utallige kritikere. Endelig hører det ikke til et demokrati at sikre sig magtmonopol omkring medierne og dermed kritiske nyheder - uden at andre også kan komme til orde i samme omfang.

* Net-TV - nye TV-indslag kommer løbende
DR´s net-TV findes på dr.dk, hvor I vælger TV, derefter "Se net-tv" og vælger det relevante program.
På DR har man en begrænsning som gør, at det kun er programmer at se for den sidste måned. Så tøv ikke med at se indslagene, ellers forsvinder de...

* Programmet "Horizont" i DR´s TV-Avisen, mandag den 25.8.08. Kig fra minut 25, 40 sekunder.

* Programmet "DR2 Udland". Der er relevante korte indslag her - løbende. Her et udpluk fra de seneste dage:

* "Putin anklager USA", 29.8.8
* "Russisk accept vækker vrede", 27.8.8
* "Ossetien..." 25.8.8
* "Store stygge..." 21.8.8
* DR2 Udland, fra minut 1. 20.8.8
* "Nato og Rusland" 19.8.08
* "Krig på internettet", 18.8.08

Tag notater når I lytter, læser eller ser materialet.
Dette gælder især tv-indslag på nettet som ikke vedbliver med at blive liggende på nettet.
Med tekster kan I jo også understrege det vigtige og laver notater i margen. Held og lykke med at blive klogere og få det nødvendige overblik.


Nemme kodeord at søge på:

* Putin
Prøv denne udsendelse fra DR:
http://www.dr.dk/P1/orientering/orientering_sondag/2007/11/12090014.htm
eller her med Putins Blå Bog (hans karriere):
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/12/10/172234.htm

* Jeltsin

* NATO

* Rusland
Prøv denne kompakte redegørelse fra Udenrigsministeriet. God.
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland

Søg gerne på Wikipedia (på engelsk får I meget mere end på dansk), leksikon.org og på dr.dk (søgefeltet ligger øverst til højre).

* Programmet "Orientering" på DR´s p1 (http://www.dr.dk/p1/orientering/) er simpelthen stedet, hvis man hurtigt og nemt vil forblive både orienteret og få dyb baggrundsviden på dansk.
Her kan man lytte til enten hele programmet eller til blot de indslag du finder relevante.
Man lytter enten ved at nedtage det som podcast eller ved at lytte på netradio på selve hjemmesiden. Vælg selv.

* Podcast som alle kan blive hjulpet til at finde, hvis der kommer anmodning om det.

Alternativt kan I selv forsøge at nedtage dem via dr.dk/podcast og så vælge iTunes. Forudsætter naturligvis at man forinden har installeret iTunes.