lørdag den 18. april 2009

Ekspedition Ojos del Salado 6893 m


Get Your Own MapView Larger Map

For de nysgerrige om hvordan stedet ser ud, så tryk her.


Hermed en beskrivelse af planlagt 1-mands ekspedition til verdens højeste, og aktive, vulkan, Ojos del Salado, 6893 m.

Er vejr- (og kulde-) guderne mig venlig stemt, bliver jeg, ifølge lokale kilder, den første som bestiger vulkanen, fra Argentina, om vinteren(-; Og dermed anden højeste top jeg har besteget efter Aconcagua (6963 m) - og selvfølgelig på egen hånd, uden guide.

Ruten
Vandreturen fra Argentina er mest af alt lang (71 km fra vej til top), tung, forblæst og kold, men teknisk set let.
Ingen gletscherspalter eller klippevægge at klatre (ok, 40 meter et sted, hvis det overhovedet bliver nødvendigt), men nok sne, men ikke hele vejen. Men derfor behov for steigeisen (pigjern til støvler) og isøkse på den stejle isskråning sidst på ruten.

Personlige forudsætninger
* Aktiv idrætsudøver (udholdenhedsidræt) siden 1983. Tidligere langdistanceløber (en kortere overgang aktiv karatekæmper) og nu scullerroer på konkurrenceniveau.
* Boet i 5 år i 3000 meters højde da jeg var 7 til 12 år. I netop den periode udvikles ens blodkar, hvis forøget størrelse stort set fastholde livet igennem.
* Vant til at træne hårdt og presse sig.
* Psykisk stærk, vedholdende, stædig og med en høj motivation for at nå målet. Hårdfør og parat til at gøre det nødvendige, om nødvendigt.
* Fysisk stærk og i stand til at slæbe tung oppakning i ujævn terræn.
* Vis erfaring i bjergbestigning og vandring i golde under ekstreme forhold.
* Har en klar og gennemtænkt plan og er god til at orientere sig.
* Et godt immunforsvar (ikke været syg, bortset fra forkølelser, i over 10 år) og god til at lytte til sin krop.
* Lært området omkring Ojos del Salado, inklusive ruten, udenad, via geodætisk kort over bjerget, ekspertbeskrivelser, filmklip, afrapporteringer og Google Earth.

Udstyr - oversigtlig liste
Det hele bør ikke overstige 40 kg (egenvægt er 72 kg - har dog slæbt 40 kg gennem 23 km bjergterræn da jeg vejede 63 kg).
Håber at kunne tage 5 kg fedt på inden turen, som madreserve at tære på og uden at skulle slæbe det på ryggen (meget sundere for knæ og andre led).
Maden i rygsækken skal række til i alt 14 dage, ligeså med brændstoffet.
Alt tøj er vindtæt og svedtransporterende og varmende enten i form af flere lag eller ved at bestå af alpacauld/almindelig uld.

Det udstyr jeg har købt i år, er købt i Spejder Sport, Roskilde, som har været ganske behjælpelig med at finde frem til det helt rigtige jeg manglede. Følgeligt vil dette udstyr nøje blive vurderet og testet i de knap 3 uger i højlandet.

* Sorte åndbare og vindtætte yderbukser, alm. vandrebukser, løse fleecebukser, lange uldunderbukser.
*Rød foret gore-tex ekspeditionsjakke, en løstsiddende tyk fleece af alpacauld (verdens varmeste uld), en mellemtyk løstsiddende fleece, en tætsiddende fleece, to undertrøjer af forskellig tykkelse, lavet af det bedste merinould.
Mørkeblå ekspeditionsrygsæk.
* Gult ekspeditionstelt, til maks. 3 personer.
Det gule telt er bygget til at modstå kraftige vinde, men for en sikkerheds skyld vil jeg på de åbne lejrpladser bruge tid på at bygge lave stengærder omkring - blot 40 cm høje. Enhver, der har gennemlevet stærke vindstorme ved hvor vigtigt det er for en nattesøvn at vide sig sikker på, at man ikke bliver vækket af et telt, der er ved at blive blæst op af vinden....
* Pandelygte med SOS-signal i morse.
* Ortopædiske indlægssåler (afgørende!), to lag vandresokker (tyk og tynd), forede plastik vandrestøvler.
* Masser af remme til fastgørelse af ting og til evt. fremstilling af skinne ved brækket ben.
* Reparationssæt til MSR (og telt??) + nødhjælpskasse.
* MSR-køkken (verdens fremmeste ekspeditionskøkken).
* Isøkse, steigeisen, vandrestave, gamacher, solbriller til sne.
* 2 drikkeflasker af plastik med stor åbning (2 L), 1 vandsæk til 10 L.
* Gore tex luffer ned til -30 grader, tykke handsker.
* To tynde tørklæder til dækning af hele ansigtet/halsen, en sort fleece halstørklæde, en mørkeblå tætsiddende varm fleece hue, der er vindtæt ved ørerne.
* Dunsovepose med komforttemperatur ned til -32 grader, plus tyk fleece lagenpose (5 grader mere) + ultra lite fleecepose (8 grader mere).
* 1 nødlagen af folie (ved nød udenfor).
* Pandelygte med SOS-signal i morse.
* SPOT – satellitbaseret nødsender, som også sender besked om jeg er ok til daglig, med nøjagtige koordinater (www.findmespot.com)
* Digitalkamera.
* Ur med højdemåler, højdetæller, barometer, vejrudsigt,, kompas, termometer, stopur og alarm.

Udfordring nr. 1 - højdetilpasning: Allerede ved 3658 meters højde er der blot 40% af den ilt man finder ved havets overflade.
Fuld aklimatisering kræver mindst en uges ophold i højden og med konstant fysisk aktivitet, omend meget af effekten kan allerede ses i løbet af de to første dage.

Den allerstørste "udfordring" bliver derfor at tøjle motivationen og stige langsomt. En for hurtig stigning kan udløse højdesyge, som medfører døden ved passivitet. Får vi hovedpine eller værre symptomer i op til 24 timer vender vi om og går længere ned igen.
Jeg vil nok være i bedre form og bedre højdetilpasset end min makker, da han ankommer senere. Men denne fordel forpligter, for så vil jeg slæbe mere end ham, i starten, for at skåne ham mest muligt. Til gengæld er vi to og hjælpes ad med at holde modet oppe(-:

Jeg har tidligere løbetrænet i 4000 meters højde og gået langt hurtigere end andre ved stejl bestigning med tung oppakning, så de 5 år af mit liv i 3.000 m som barn i voksealderen (+ min gode form) har vist kunnet betale sig(-:
Og bortset fra lidt hovedpine ved højere end 6800 m (vi skippede en hviledag i 6000 m . dumt, de kun 2 ud af 3 kom til tops) på Aconcagua, så har jeg aldrig haft problemer. Men man skal aldrig sige aldrig. Nøgleordet er hård træning før og højdetilpasning på bjerget.
Min egen plan for højdetilpasning fremgår af min rejseplan længere nede i bloggen.
Videnskabelig viden om højdesyge og - tilpasning kan du finde her.

Udfordring nr. 2 - nok væske og nok brændstof: Man skal drikke mindst 5 liter/dag ved hvile, mere ved aktivitet, et skøn lyder på godt 10 liter.
Brændstofforbruget er omkring 232 ml/dag/person, som går til at koge mad, smelte is svarende til 20 liter og så noget varmt mad morgen og aften.
232 ml gange 14 dage giver 3248 ml= 3,24 liter/person. Jeg tager mindst 4 liter til 14 dage for mig.

Højden, den tørre ørkenluft og kulden er alle faktorer, der udtørrer kroppen, end uden at man opdager det.
Masser af væske er endvidere med til at modvirke højdesyge.
Brændstof skal først og fremmest bruges til at smelte sne og is, nok efter Aguas Calientes ved 4180 m (hvor der løber en bæk). Dette er især vigtigt de 23 km derfra til Agua de Vicuñas, 4950 m, hvor der ikke er vand under den strækning.
Jeg har ekspeditionskøkkenet MSR GX EX med. MSR kan smelte 23 L sne på 1 time. Om natten skal benzinflasken ligge i min sovepose, ligesom en af vandsækkene.
Jeg har to plastflasker der vil blive fyldt op med vand (op til 12 liter) så jeg kan drikke nok, omend jeg skal smelte sne både morgen og aften.

Udfordring nr. 3 - blæsten og kulden: Det er som sagt en gold højlandsørken og i et af verdens mest forblæste steder (og jeg mener FORBLÆST...). Det vil sige, at solen varmer lidt om dagen og om natten er der bare kulde så alt fryser.
Cirka temperaturer afhængig af højden:
Ved 4000 m: 10°C (dag), – 10°C (nat)
Ved 5000 m: 10°C (dag), – 20°C (nat)
Ved 6000 m: Mellem 5°C og 0°C (dag), – 30°C (nat)

For hver 200 meters højdeforskel ændrer temperaturen sig med 1 graders Celcius.

Indtil dato har jeg på siden yr.no konstareret nattetemperaturer ned til -27 grader i 6.233 meters højde, men typisk har det været -20.
Dog har Jonson Reynoso, den lokale ekspert meldt om -42 grader (!) én nat i 5.100 meters højde i april/maj 2009 ved bjerget Pissis, som ligger lidt længere mod syd. Han råder mig til at forberede mig på -50 grader, hvis det nu skulle ske.
Om dagen er det ca. 8-10 grader varmere, men læg dertil kuldeeffekten pga. evt. vind. Et eksempel på denne effekt er at -18 grader, føles som -32 grader ved stærk blæst svarende til 12 sekundmeter.

Klik her og se en tabel om kuldefaktoren.

Husk dog på at tøjet er vindtæt og om natten ligger jeg i teltet. Desuden camperer jeg højst ved 5500 m. Den værste kulde oplever jeg nok tidligt morgenen, inden jeg får varmen af at gå.
Mit vindtætte tøj og forrede plastikstøvler, alpacafleece (verdens varmeste), i alt 6 lags tøj på overkroppen, min sovepose m.m. vil være godt rustet til at klare kuldens trussel. -45 grader udenfor anser jeg for grænsen for hvornår jeg må begynde af lave armbøjninger. Men teltet giver også yderligere 5 grader mere.
Blot teltet ikke blæses væk...men selv da har jeg en plan. Ved stærk blæst, tager jeg teltet med om dagen, evt. lægger det under stenblokke.
Dog kan man om vinteren forvente et roligere vejr. Desuden melder lokale guider at klimaforandringerne også her udvander vinteren.
"Overlevelse i ekstrem kulde" er en udsendelse som kan ses på DR´s Viden om her (se den via Firefox ellers via DR tv på Explorer - DR har nemlig igen dummet sig i opstillingen af Media Player....)

Se dagens vejr
Det aktuelle vejr på vulkanen kan, time for time, ses her.
Bemærk højden. Det er målt 660 højdemeter fra toppen. Jeg sover højst 1400 højdemeter fra toppen.
Tjek gerne også temperaturen på en af de hytter jeg skal aklimatisere mig ved, Refugio Cazadero Grande (måleren ligger ikke ved hytten). Klik her. Og den næste lidt længere oppe - Refugio Quemadito.


Udfordring nr. 4 - nok mad: Mad er brændstof. Inden afrejsen vil jeg sigte efter at tage 5 kg på som fedtreserver. Muskler varmer ganske meget - bedre end fedt, men koster også mere enerig. Fedt- og kulhydratreserverne er så mest ekstra energidepoter. Al ubrugt kulhydrat bliver med tiden til fedt.

Jeg skal bruge ca. 7.-8.000 kilojoule på selve dagen jeg når toppen, lyder ekspertskønnet. Og vel 6.000 på de andre dage, hvor jeg til gengæld slæber på tung oppakning. Det svarer til hvad polarforskere også forbrænder.
Jeg skal i min rygsæk have mad nok til 11 dage på bjerget + 2 dage.

Jeg lægger depotter af benzin og mad langs ruten.
Maden bliver først og fremmest tør kost. Sparer tid og brændstof og dermed også dyrebare kilo (og dermed også energi der skal bruges til at bære det). Bliver det varmt mad spiser jeg pasta og røde linser med revet ost. Ellers en masse tør frugter (og vigtige C-vitaminer med kulhydrater), varm solbærsaft, vitaminpiller, spegepølse, jordnøddesmør og ellers hvad som helst, der har et højt energiindhold.

Udfordring nr. 5 - undgå uheld: Ingen bil kan køre der. Dog har jeg enten en radionødsender med (skal lige tjekkes) eller en SPOT som viser nøjagtig hvor hen jeg befinder mig eller om jeg er i nød eller bare brug for hjælp (hvilket går ud på ét i et bjerg).
Jonson Reynoso i Fiambala vil tage et billede af mig med fuldt udstyr på, således at de er klare over hvilke farver de, evt., skal spejde efter ude i landskabet. Billede af teltet har han allerede. Bjergpolitiet har en fuld rutebeskrivelse, med nøjagtig angivelse af hvor hen jeg vil slå lejr. Med SPOT kan enhver dog følge med i hvor jeg er, også hvis jeg, mod forventning, er stukket af til en tropisk strand(-:

Ingen kommentarer: