<?xml version='1.0' encoding='UTF-8'?><?xml-stylesheet href="http://www.blogger.com/styles/atom.css" type="text/css"?><feed xmlns='http://www.w3.org/2005/Atom' xmlns:openSearch='http://a9.com/-/spec/opensearchrss/1.0/' xmlns:georss='http://www.georss.org/georss' xmlns:gd='http://schemas.google.com/g/2005' xmlns:thr='http://purl.org/syndication/thread/1.0'><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950</id><updated>2011-11-11T08:31:34.695+01:00</updated><title type='text'>Human civilization causes climate change - let´s change it</title><subtitle type='html'></subtitle><link rel='http://schemas.google.com/g/2005#feed' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/posts/default'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default?max-results=100'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/'/><link rel='hub' href='http://pubsubhubbub.appspot.com/'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><generator version='7.00' uri='http://www.blogger.com'>Blogger</generator><openSearch:totalResults>8</openSearch:totalResults><openSearch:startIndex>1</openSearch:startIndex><openSearch:itemsPerPage>100</openSearch:itemsPerPage><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-7152242354287098774</id><published>2011-08-06T19:13:00.007+02:00</published><updated>2011-11-11T08:31:34.731+01:00</updated><title type='text'>Europas og USA´s økonomiske krise - og den danske energisektor</title><content type='html'>Denne weekend markerer Europas tilbagevenden til datidens, med løbske økonomier og stater tæt på bankerot, ligesom i 1700-tallet. &lt;br /&gt;Og hvad har det med Danmark at gøre???&lt;br /&gt;Alt.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Kina er nu i praksis tilbage som den udadvendte, netværksorienterede, økonomiske og kulturelle magt den var i ca. 3.300 år indtil 1644, hvorefter invasioner interne intriger (meget lig dem USA´s politikere frembød denne uge) med mere gjorde, at Europa begyndte at overtage téten - økonomisk, kulturelt og militært.     &lt;br /&gt;Det aktuelle i denne kommentar skyldes forventningen om yderligere mistillid til Europæiske aktier mandag når børserne åbner...&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Tankevækkende, at et Kina, uden demokrati, samtidig kommer med en 100% korrekt og saglige kritik aF USA´s hovedskyld (som i 2008), grundet dets enorme militærimperium og -udgifter, kortsigtede sekteriske politikere og løbske velfærdsudgifter. &lt;br /&gt;Og Europa? Udenfor Europa betragtes kontinentet fortsat som en nærmest viljeløs fåreflok, der gør som USA...også hvad fejl angår, inklusive et begrænset verdenssyn i en ellers globaliseret verden. &lt;br /&gt;Alle imperier forgår som bekendt - også den Europæiske af i dag (som USA er en historisk afdeling af) - så intet nyt under Solen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Det nye ved denne situation er, at blandt vinderne finder vi vækstøkonomier som det meste af Latinamerika (især Chile og Brasilien + Panama og Peru), enkelte lande i Afrika, det meste af Sydøstasien, Indien og Tyrkiet. Men Europa og Danmark? Nope....&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Særligt Danmark bør være foruroliget over denne længe varslet udvikling, og forventelig, udvikling. &lt;br /&gt;Hvorfor lige Danmark? &lt;br /&gt;Fordi særligt eksportnationen Danmark (ca. 73% af landets indtægter kom af eksport i 2009) er dårligt til at eksportere....Ikke mindst at udvise initiativ og rykke ind i forlængst kendte "emerging markets".&lt;br /&gt;Dette kan bekræftes af undertegnede gennem 2 1/2 års utrættelige forsøg på at få danske virksomheder indenfor energisektoren til at deltage i projektmuligheder i de bedste latinamerikanske lande.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;De danske virksomeheders fodslæben i forhold til Mulighederns Verden, kan bekræftes af Energistyrelsen, af Håndværksrådet, af danskere i Brasilien og i Afrika m.fl, af Eksportrådets folk herhjemme og ude, inklusive i USA (det sidste er en overraskelse selv for mig), repræsentanten i Norden for Invest in XXX (latinamerikansk land) med flere.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Hvad er årsagen?&lt;br /&gt;En af de mange årsager er den danske erhvervsstruktur, bestående af mange små og mellemstore virksomheder, hvor man ikke har tradition for eller resurser til at se Verden som Mulighedernes Legeplads, men typisk holder sig til nabolande som Sverige, Tyskland og Storbrittanien. &lt;br /&gt;Ikke just heldigt, når disse eksportmarkeder så rammes af nulvækst eller kronisk lavvækst og væksten forlængst er flyttet til områder udenfor Europa.&lt;br /&gt;Modsat andre mere proaktive lande, lader danske virksomheder typisk chancerne gå deres næse forbi i lande med vedvarende vækstrater på 4 til 7% og med intet mindre end enorme potentialer for netop danske nicher, f.eks. indenfor energi (som jeg har konkret erfaring med).&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Selvom det lyder som en overdrivelse, så er det sandt, at man herjemme mangler global dannelse i foruligende grad (noget jeg ikke vidste før 2009). &lt;br /&gt;Med dette menes manglen på kulturelle og sproglige kompetencer, hvilket også er nævnt af Udenrigsministeriet (hvor en embedsmand, efter sigende skulle have sagt, at Nicaragua lå i Sydamerika...tsk, tsk...).&lt;br /&gt;I mine bestræbelser på at udnytte det danske energipotentiale i Latinamerika, og dermed hjælpe den danske økonomi, er jeg løbet ind i et hav af dårlige undskyldinger for ikke at gøre noget. Begrundelser, der bunder i manglen på globale kompetencer, godt suppleret med den udbredte myte om at Danmark er noget ganske særligt og at lande syd for Alperne ikke er værd at skænke en tanke, eller er "for eksotiske", "ligger for langt væk".&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Et eksempel på hvor dårligt danske virksomeheder, typisk de små og mellemstore, er rustet til at udnytte de mange muligheder for at øge eksporten i vinderøkonomier fik jeg leveret hos et dansk konsulentfirma i 2010: &lt;br /&gt;Efter mere et års studier og netværksdannelse og rejser til Chile for at initiere danske energiprojekter, i det land i verden hvor energisektoren byder flest muligheder for netop den danske energisektor, holdt jeg møde med et dansk konsulentfirma, hvor jeg dokumenterede de store danske energipotentialer i Chile. Ved mødet deltog en chef, som havde besøgt landet året før. Hendes erklæring var "der var ikke noget potentiale at se"....Jeg var paf, siddende der med en alenlang liste over energiprojekter....!&lt;br /&gt;Chefen mestrede ikke spansk, modsat undertegnede, og var tydeligvis ubekendt med Chiles dynamiske udvikling indenfor netop energisektoren. Og lige præcis dét, er én af årsagerne til hendes helt fejlagtige konklusion. En simpel googlesøgning på nettet ville faktisk have  frembudt projekteksempler i stakkevis.&lt;br /&gt;Dette eksempel ér eksemplarisk og mødt mange gange siden 2009.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Uden et globalt syn på løsningerne og uden indsigt i hvordan verden udvikler sig og nye muligheder frembyder sig, og uden vilje til at tage initiativer i rette tid, uden dét er Danmark dømt til at slæbe sig af afsted økonomisk - og højst håbe på at de vante eksportmarkeder klarer sig godt...for etablering i nye markeder er ikke just en dansk nutidsdisciplin - har det desværre vist sig.&lt;br /&gt;Og dét koster danske jobs i tusindtal - og velfærd.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Yderligere uddybning og nuancering af disse konklusioner, og ikke mindst mulighederne, kan fås ved henvendelse til undertegnede, på hc@stuven.dk&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-7152242354287098774?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/7152242354287098774/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=7152242354287098774' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/7152242354287098774'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/7152242354287098774'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2011/08/europas-og-usas-selvforskyldte.html' title='Europas og USA´s økonomiske krise - og den danske energisektor'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-2676025826192727054</id><published>2010-03-31T12:14:00.052+02:00</published><updated>2010-06-18T14:46:05.029+02:00</updated><title type='text'>Peliculas Sobre Un Pequeño Pais Lider en Soluciones Climaticas</title><content type='html'>&lt;a href="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/S6JXMvS35zI/AAAAAAAAAI4/7e2GBvuxols/s1600-h/3tier_wh_solar_irradiance.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"&gt;&lt;img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5450014375437395762" src="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/S6JXMvS35zI/AAAAAAAAAI4/7e2GBvuxols/s400/3tier_wh_solar_irradiance.jpg" style="cursor: pointer; float: right; height: 453px; margin: 0pt 0pt 10px 10px; width: 416px;" /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: 85%;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 85%;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Arriba:&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 85%;"&gt; Mapa de radiación solar del Hemisferio Occidental&lt;br /&gt;Fuente: www.3tier.com&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: large;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Ejemplos de Producción Combinada de Electricidad, Calefacción y Refrigeración&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;En este articulo se encuentran varias películas que ilustran cómo tecnología Danesa y experiencia en el campo de energía pueden desempeñar un papel vital al asistir otras naciones en lograr una mayor eficiencia energética y menores emisiones de CO2.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Para expertos en energia y planificación Danesa, no cabe duda que el potencial Danes en desarrollar e intergrar soluciones eficientes, economicas, sustentables y limpias de la mas alta calidad, no se limita a Dinamarca, ya que - tras grandes esfuerzos - se podria aplicar en el resto del planeta, cosa que tambien es indicado&amp;nbsp; a traves de proyectos Daneses en el extranjero, pero practicamente NO existente en América Latina.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Esta pagina representa uno de los esfuerzos para cambiar este status quo.&amp;nbsp; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Más del 60% de las viviendas danesas reciben calefacción y agua caliente a través de calefacción de distrito (de los cuales el 80% proviene de un exceso de energía), lo que convierte a Dinamarca en el líder mundial en tecnologías de producción eléctrica de calefacción y refrigeración.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Así la calefacción de distrito ha jugado un papel vital en la reducción del consumo de energía Danes en una medida que Dinamarca ha sido autosuficiente en energía desde 1997.&lt;br /&gt;Con la tecnología de calefacción y refrigeración, Dinamarca ha reducido las emisiones de CO2/m2, la proporción de consumo de combustibles fósiles/m2 y el consumo total de energía/m2 de calefacción y agua caliente.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Durante más de 30 años el reino Danés ha mantenido un crecimiento económico considerable, sin aumentar su consumo de energía y al mismo tiempo sin perjudicar la productividad de la económia y el nivel de vida de sus habitantes.&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Por hecho la económia Danesa es una de las más eficientes del Mundo.&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;En respecto al Cambio Climatico, nó existe otra tecnologia capaz de ser el sistema básico para combinar las ventajas ya nombradas con la reducción de emisiones de CO2. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Dos aliados: Producción combinada y Energías Renovables Nó Convencionales (ERNC)&amp;nbsp;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;  &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Exactamente el desarollo de Producción Eléctrica Combinada de Calefacción (y eventualmente refrigeración) de distrito, es un requisito basico para intergrar las&amp;nbsp;&lt;style&gt;&lt;!-- /* Font Definitions */ @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1107304683 0 0 159 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Times New Roman","serif"; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-language:EN-US; font-weight:bold; mso-bidi-font-weight:normal;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-size:10.0pt; mso-ansi-font-size:10.0pt; mso-bidi-font-size:10.0pt; mso-fareast-font-family:Calibri;}@page Section1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:36.0pt; mso-footer-margin:36.0pt; mso-paper-source:0;}div.Section1 {page:Section1;}--&gt;&lt;/style&gt;&lt;span style="font-family: &amp;quot;Times New Roman&amp;quot;,&amp;quot;serif&amp;quot;; font-size: 12pt;"&gt;ERNC&lt;/span&gt; en el matriz energético.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: large;"&gt;&lt;b&gt;El sistema energético Danés en películas&lt;/b&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Lo invitamos a Usted a visitar los siguientes sitios, donde se encuentra más información sobre el sistema básico de energía Danés. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://considerdenmark.dk/default.aspx"&gt;&lt;b&gt;Dinamarca en 10 minutos &lt;/b&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;Incluye ultra cortas peliculas de alta calidad con habla Hispana y que se pueden ver directamente en su computadora. Elija la pelicula &lt;b&gt;"Environment and Energy"&lt;/b&gt;.&lt;br /&gt;Otras relevantes son;&lt;b&gt; Climate Solutions"&lt;/b&gt;,&lt;b&gt; "Wind Power"&lt;/b&gt; y &lt;b&gt;"Architecture"&lt;/b&gt;.  &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Abajo se encuentran tres más peliculas, exclusivamente sobre la tecnología Danesa de producción electrica combinada con calefacción y refrigeración de distrito:&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Calefacción y refrigeración de distrito en Dinamarca, parte 1 de 3 "Imagine"&lt;br /&gt;&lt;b&gt;&lt;a href="http://www.youtube.com/watch?v=S3vNOIwCbHs"&gt;Imagine - a Danish energy fairy tale&lt;/a&gt; &lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Calefacción y refrigeración de distrito en Dinamarca, parte 2 de 3 "Imagine"&lt;br /&gt;&lt;b&gt;&lt;a href="http://www.youtube.com/watch?v=nqal_3DsHi8"&gt;Fuel Flexibility&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Calefacción y refrigeración de distrito en Dinamarca, parte 3 de 3 "Imagine" &lt;br /&gt;&lt;b&gt;&lt;a href="http://www.youtube.com/watch?v=9UFAXWwIaxc"&gt;Danish Experience&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;&lt;br /&gt;&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;&lt;/b&gt;&lt;span style="font-size: large;"&gt;&lt;b&gt;Informes y noticias sobre energía en Dinamarca&lt;/b&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;En la libreria gratuita de la Agencia de Energia Danesa (Energistyrelsen) se encuentran una enorme cantidad de informes profesionales sobre energía en Dinamarca - desde planificación hasta biomasa y nuevas tecnologias.&lt;br /&gt;Uno de estos informes es un corto informe estadítisco y ilustrativo sobre energia en Dinamarca. Aprete por favor en &lt;b&gt;&lt;a href="http://ens.netboghandel.dk/publikationer/publikationsdetaljer.aspx?PId=cdd4c401-2e42-44ee-9f97-c41b7ae237d6"&gt;Energy in Denmark 2008&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Aqui Usted encontara las utimas noticias sobre como  Dinamarca avanza en su continua transicion hacia un sector con energía  sustentable:&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.denmark.dk/en/servicemenu/News/Environment-Energy-Climate-News/"&gt;&lt;b&gt;Noticias sobre Energias Renovables No Convencionables en Dinamarca &lt;/b&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: large;"&gt;&lt;b&gt;Consultas&lt;/b&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Consultas en respecto a contactos con firmas relevantes, a informes, al sistema básico de energía Danés, a sus soluciones climaticas, al sistema de planificación o a la sociedad Danesa en general, favor de dirijirse a:&lt;br /&gt;&lt;style&gt;&lt;!-- /* Font Definitions */ @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1107304683 0 0 159 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Times New Roman","serif"; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-language:EN-US; font-weight:bold; mso-bidi-font-weight:normal;}a:link, span.MsoHyperlink {mso-style-priority:99; color:blue; text-decoration:underline; text-underline:single;}a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; color:purple; mso-themecolor:followedhyperlink; text-decoration:underline; text-underline:single;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-size:10.0pt; mso-ansi-font-size:10.0pt; mso-bidi-font-size:10.0pt; mso-fareast-font-family:Calibri;}@page Section1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:36.0pt; mso-footer-margin:36.0pt; mso-paper-source:0;}div.Section1 {page:Section1;}--&gt;&lt;/style&gt;  &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal" style="font-weight: normal;"&gt;&lt;i&gt;&lt;span style="font-size: 12pt;"&gt;Hellmuth Christian Stuven&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;i&gt;&lt;span style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;Cand.techn.soc. - Ms.Sc. (Máster en Tecnología, Planificación y Estudios Socio-Económicos) &amp;amp; Bac.prof. (estudios sociales y biología)&amp;nbsp; &lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;i&gt;&lt;span style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;Celular&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;i&gt;&lt;span lang="DA" style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt; +45 25 37 85 92 &lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;i&gt;&lt;span lang="EN-GB" style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;Skype: stuvenbynameandvirtue&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;&lt;i&gt;&lt;span lang="EN-GB" style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;&lt;a href="mailto:hc@stuven.dk"&gt;&lt;span lang="DA"&gt;hc@stuven.dk&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;&lt;i&gt;&lt;span lang="EN-GB" style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;&lt;span lang="DA"&gt;Twitter: @HellmuthCStuven&amp;nbsp;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;&lt;i&gt;&lt;span lang="EN-GB" style="font-size: 12pt; font-weight: normal;"&gt;&lt;span lang="DA"&gt;Dinamarca, Escandinavia &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/i&gt;&lt;/div&gt;&lt;br /&gt;&amp;nbsp; &lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: 85%;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Abajo:&lt;/span&gt; Mapa mundial de velocidades de energía eólica.&lt;br /&gt;Fuente: www.3tier.com&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/S6JVkoYX2HI/AAAAAAAAAIw/sJNnxYEgYTg/s1600-h/3tier_5km_global_wind.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"&gt;&lt;img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5450012586875017330" src="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/S6JVkoYX2HI/AAAAAAAAAIw/sJNnxYEgYTg/s400/3tier_5km_global_wind.jpg" style="cursor: pointer; float: right; height: 390px; margin: 0pt 0pt 10px 10px; width: 412px;" /&gt;&lt;/a&gt;&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-2676025826192727054?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/2676025826192727054/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=2676025826192727054' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/2676025826192727054'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/2676025826192727054'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2010/03/tecnologias-eficientes-danesas-y.html' title='Peliculas Sobre Un Pequeño Pais Lider en Soluciones Climaticas'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><media:thumbnail xmlns:media='http://search.yahoo.com/mrss/' url='http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/S6JXMvS35zI/AAAAAAAAAI4/7e2GBvuxols/s72-c/3tier_wh_solar_irradiance.jpg' height='72' width='72'/><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-6104063651317996677</id><published>2009-04-18T19:58:00.045+02:00</published><updated>2010-03-31T11:24:39.453+02:00</updated><title type='text'>Ekspedition Ojos del Salado 6893 m</title><content type='html'>&lt;object allownetworking="all" allowscriptaccess="always" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=9,0,45,0" data="http://maps.virtualtourist.com/mapster/flash/vtwib.swf" height="250" id="swf_16223477404689890dd40be" type="application/x-shockwave-flash" width="100%"&gt;&lt;param name="allowScriptAccess" value="always"&gt;&lt;param name="salign" value=""&gt;&lt;param name="allowNetworking" value="all"&gt;&lt;param name="movie" value="http://maps.virtualtourist.com/mapster/flash/vtwib.swf"&gt;&lt;param name="bgcolor" value="000000"&gt;&lt;param name="quality" value="high"&gt;&lt;param name="wmode" value="transparent"&gt;&lt;param name="flashvars" value="mapId=1349305&amp;amp;exportMode=1&amp;amp;layoutType=facebooknewview&amp;amp;configsUrl=http://maps.virtualtourist.com/mapster/conf/configs%2Exml"&gt;&lt;/object&gt;&lt;br /&gt;&lt;table border="0" padding="2"&gt;&lt;tbody&gt;&lt;tr&gt;&lt;td&gt;&lt;b&gt;&lt;a href="http://members.virtualtourist.com/m/TravelMap/" style="margin-top: 4px; text-align: left; text-decoration: underline; z-index: 9;"&gt;Get Your Own Map&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;&lt;/td&gt;&lt;td align="right"&gt;&lt;b&gt;&lt;a href="http://members.virtualtourist.com/m/m/120e8f/" style="margin-top: 4px; text-align: right; text-decoration: underline; z-index: 9;"&gt;View Larger Map&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;&lt;/tbody&gt;&lt;/table&gt;&lt;br /&gt;For de nysgerrige om hvordan stedet ser ud, så tryk &lt;a href="http://www.vimeo.com/428501"&gt;&lt;span style="color: #ff6600; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;meta content="text/html; charset=utf-8" equiv="Content-Type"&gt;&lt;/meta&gt;&lt;meta content="Word.Document" name="ProgId"&gt;&lt;/meta&gt;&lt;meta content="Microsoft Word 12" name="Generator"&gt;&lt;/meta&gt;&lt;meta content="Microsoft Word 12" name="Originator"&gt;&lt;/meta&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_filelist.xml" rel="File-List"&gt;&lt;/link&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_themedata.thmx" rel="themeData"&gt;&lt;/link&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_colorschememapping.xml" rel="colorSchemeMapping"&gt;&lt;/link&gt;&lt;style&gt; &lt;!--  /* Font Definitions */  @font-face 	{font-family:"Cambria Math"; 	panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; 	mso-font-charset:0; 	mso-generic-font-family:roman; 	mso-font-pitch:variable; 	mso-font-signature:-1610611985 1107304683 0 0 159 0;} @font-face 	{font-family:Calibri; 	panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; 	mso-font-charset:0; 	mso-generic-font-family:swiss; 	mso-font-pitch:variable; 	mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} @font-face 	{font-family:"\0022"; 	panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; 	mso-font-alt:"Times New Roman"; 	mso-font-charset:0; 	mso-generic-font-family:roman; 	mso-font-format:other; 	mso-font-pitch:auto; 	mso-font-signature:0 0 0 0 0 0;} @font-face 	{font-family:"Century Gothic"; 	panose-1:2 11 5 2 2 2 2 2 2 4; 	mso-font-charset:0; 	mso-generic-font-family:swiss; 	mso-font-pitch:variable; 	mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;}  /* Style Definitions */  p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal 	{mso-style-unhide:no; 	mso-style-qformat:yes; 	mso-style-parent:""; 	margin:0cm; 	margin-bottom:.0001pt; 	mso-pagination:widow-orphan; 	font-size:10.0pt; 	font-family:"Times New Roman","serif"; 	mso-fareast-font-family:Calibri; 	mso-fareast-language:EN-US;} a:link, span.MsoHyperlink 	{mso-style-noshow:yes; 	mso-style-priority:99; 	color:blue; 	text-decoration:underline; 	text-underline:single;} a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed 	{mso-style-noshow:yes; 	mso-style-priority:99; 	color:purple; 	mso-themecolor:followedhyperlink; 	text-decoration:underline; 	text-underline:single;} p 	{mso-style-noshow:yes; 	mso-style-priority:99; 	mso-margin-top-alt:auto; 	margin-right:0cm; 	mso-margin-bottom-alt:auto; 	margin-left:0cm; 	mso-pagination:widow-orphan; 	font-size:12.0pt; 	font-family:"Times New Roman","serif"; 	mso-fareast-font-family:"Times New Roman";} .MsoChpDefault 	{mso-style-type:export-only; 	mso-default-props:yes; 	font-size:10.0pt; 	mso-ansi-font-size:10.0pt; 	mso-bidi-font-size:10.0pt; 	mso-fareast-font-family:Calibri;} @page Section1 	{size:595.3pt 841.9pt; 	margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; 	mso-header-margin:35.4pt; 	mso-footer-margin:35.4pt; 	mso-paper-source:0;} div.Section1 	{page:Section1;}  /* List Definitions */  @list l0 	{mso-list-id:841506728; 	mso-list-type:hybrid; 	mso-list-template-ids:1634523538 -15594164 67502105 67502107 67502095 67502105 67502107 67502095 67502105 67502107;} @list l0:level1 	{mso-level-number-format:alpha-upper; 	mso-level-text:"%1\)"; 	mso-level-tab-stop:none; 	mso-level-number-position:left; 	text-indent:-18.0pt;} ol 	{margin-bottom:0cm;} ul 	{margin-bottom:0cm;} --&gt; &lt;/style&gt;  &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Hermed en beskrivelse af planlagt 1-mands ekspedition til verdens højeste, og aktive, vulkan, Ojos del Salado, 6893 m. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Er vejr- (og kulde-) guderne mig venlig stemt, bliver jeg, ifølge lokale kilder, den første som bestiger vulkanen, fra Argentina, om vinteren(-; Og dermed anden højeste top jeg har besteget efter Aconcagua (6963 m) - og selvfølgelig på egen hånd, uden guide. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Ruten&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;Vandreturen fra Argentina er mest af alt lang (71 km fra vej til top), tung, forblæst og kold, men teknisk set let. &lt;br /&gt;Ingen gletscherspalter eller klippevægge at klatre (ok, 40 meter et sted, hvis det overhovedet bliver nødvendigt), men nok sne, men ikke hele vejen. Men derfor behov for steigeisen (pigjern til støvler) og isøkse på den stejle isskråning sidst på ruten. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Personlige forudsætninger&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;* Aktiv idrætsudøver (udholdenhedsidræt) siden 1983. Tidligere langdistanceløber (en kortere overgang aktiv karatekæmper) og nu scullerroer på konkurrenceniveau. &lt;br /&gt;* Boet i 5 år i 3000 meters højde da jeg var 7 til 12 år. I netop den periode udvikles ens blodkar, hvis forøget størrelse stort set fastholde livet igennem. &lt;br /&gt;* Vant til at træne hårdt og presse sig. &lt;br /&gt;* Psykisk stærk, vedholdende, stædig og med en høj motivation for at nå målet. Hårdfør og parat til at gøre det nødvendige, om nødvendigt. &lt;br /&gt;* Fysisk stærk og i stand til at slæbe tung oppakning i ujævn terræn. &lt;br /&gt;* Vis erfaring i bjergbestigning og vandring i golde under ekstreme forhold. &lt;br /&gt;* Har en klar og gennemtænkt plan og er god til at orientere sig.&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;* Et godt immunforsvar (ikke været syg, bortset fra forkølelser, i over 10 år) og god til at lytte til sin krop. &lt;br /&gt;* Lært området omkring Ojos del Salado, inklusive ruten, udenad, via geodætisk kort over bjerget, ekspertbeskrivelser, filmklip, afrapporteringer og Google Earth. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udstyr - oversigtlig liste&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;Det hele bør ikke overstige 40 kg (egenvægt er 72 kg - har dog slæbt 40 kg gennem 23 km bjergterræn da jeg vejede 63 kg). &lt;br /&gt;Håber at kunne tage 5 kg fedt på inden turen, som madreserve at tære på og uden at skulle slæbe det på ryggen (meget sundere for knæ og andre led). &lt;br /&gt;Maden i rygsækken skal række til i alt 14 dage, ligeså med brændstoffet. &lt;br /&gt;Alt tøj er vindtæt og svedtransporterende og varmende enten i form af flere lag eller ved at bestå af alpacauld/almindelig uld. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Det udstyr jeg har købt i år, er købt i Spejder Sport, Roskilde, som har været ganske behjælpelig med at finde frem til det helt rigtige jeg manglede. Følgeligt vil dette udstyr nøje blive vurderet og testet i de knap 3 uger i højlandet. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;* &lt;b&gt;Sorte&lt;/b&gt; åndbare og vindtætte yderbukser, alm. vandrebukser, løse fleecebukser, lange uldunderbukser. &lt;br /&gt;*&lt;b&gt;Rød&lt;/b&gt; foret gore-tex ekspeditionsjakke, en løstsiddende tyk fleece af alpacauld (verdens varmeste uld), en mellemtyk løstsiddende fleece, en tætsiddende fleece, to undertrøjer af forskellig tykkelse, lavet af det bedste merinould. &lt;br /&gt;&lt;b&gt;Mørkeblå&lt;/b&gt; ekspeditionsrygsæk. &lt;br /&gt;* &lt;b&gt;Gult&lt;/b&gt; ekspeditionstelt, til maks. 3 personer. &lt;br /&gt;Det &lt;b&gt;gule&lt;/b&gt; telt er bygget til at modstå kraftige vinde, men for en sikkerheds skyld vil jeg på de åbne lejrpladser bruge tid på at bygge lave stengærder omkring - blot 40 cm høje. Enhver, der har gennemlevet stærke vindstorme ved hvor vigtigt det er for en nattesøvn at vide sig sikker på, at man ikke bliver vækket af et telt, der er ved at blive blæst op af vinden.... &lt;br /&gt;* Pandelygte med SOS-signal i morse.&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;* Ortopædiske indlægssåler &lt;i&gt;(afgørende!), &lt;/i&gt;to lag vandresokker (tyk og tynd), forede plastik vandrestøvler. &lt;br /&gt;* Masser af remme til fastgørelse af ting og til evt. fremstilling af skinne ved brækket ben. &lt;br /&gt;* Reparationssæt til MSR (og telt??) + nødhjælpskasse. &lt;br /&gt;* MSR-køkken (verdens fremmeste ekspeditionskøkken). &lt;br /&gt;* Isøkse, steigeisen, vandrestave, gamacher, solbriller til sne. &lt;br /&gt;* 2 drikkeflasker af plastik med stor åbning (2 L), 1 vandsæk til 10 L. &lt;br /&gt;* Gore tex luffer ned til -30 grader, tykke handsker. &lt;br /&gt;* To tynde tørklæder til dækning af hele ansigtet/halsen, en sort fleece halstørklæde, en mørkeblå tætsiddende varm fleece hue, der er vindtæt ved ørerne. &lt;br /&gt;* Dunsovepose med komforttemperatur ned til -32 grader, plus tyk fleece lagenpose (5 grader mere) + ultra lite fleecepose (8 grader mere). &lt;br /&gt;* 1 nødlagen af folie (ved nød udenfor). &lt;br /&gt;* Pandelygte med SOS-signal i morse. &lt;br /&gt;* SPOT – satellitbaseret nødsender, som også sender besked om jeg er ok til daglig, med nøjagtige koordinater (www.findmespot.com)&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;* Digitalkamera.&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;* Ur med højdemåler, højdetæller, barometer, vejrudsigt,, kompas, termometer, stopur og alarm. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udfordring nr. 1 - højdetilpasning: &lt;/b&gt;Allerede ved 3658 meters højde er der blot 40% af den ilt man finder ved havets overflade. &lt;br /&gt;Fuld aklimatisering kræver mindst en uges ophold i højden og med konstant fysisk aktivitet, omend meget af effekten kan allerede ses i løbet af de to første dage. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Den allerstørste "udfordring" bliver derfor at tøjle motivationen og stige langsomt. En for hurtig stigning kan udløse højdesyge, som medfører døden ved passivitet. Får vi hovedpine eller værre symptomer i op til 24 timer vender vi om og går længere ned igen. &lt;br /&gt;Jeg vil nok være i bedre form og bedre højdetilpasset end min makker, da han ankommer senere. Men denne fordel forpligter, for så vil jeg slæbe mere end ham, i starten, for at skåne ham mest muligt. Til gengæld er vi to og hjælpes ad med at holde modet oppe(-: &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Jeg har tidligere løbetrænet i 4000 meters højde og gået langt hurtigere end andre ved stejl bestigning med tung oppakning, så de 5 år af mit liv i 3.000 m som barn i voksealderen (+ min gode form) har vist kunnet betale sig(-: &lt;br /&gt;Og bortset fra lidt hovedpine ved højere end 6800 m (vi skippede en hviledag i 6000 m . dumt, de kun 2 ud af 3 kom til tops) på Aconcagua, så har jeg aldrig haft problemer. Men man skal aldrig sige aldrig. Nøgleordet er hård træning før og højdetilpasning på bjerget. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Min egen plan for højdetilpasning fremgår af min rejseplan længere nede i bloggen. &lt;br /&gt;Videnskabelig viden om højdesyge og - tilpasning kan du finde &lt;a href="http://www.princeton.edu/%7Eoa/safety/altitude.html"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udfordring nr. 2 - nok væske og nok brændstof&lt;/b&gt;: Man &lt;i&gt;skal&lt;/i&gt; drikke mindst 5 liter/dag ved hvile, mere ved aktivitet, et skøn lyder på godt 10 liter. &lt;br /&gt;Brændstofforbruget er omkring 232 ml/dag/person, som går til at koge mad, smelte is svarende til 20 liter og så noget varmt mad morgen og aften. &lt;br /&gt;232 ml gange 14 dage giver 3248 ml= 3,24 liter/person. Jeg tager mindst 4 liter til 14 dage for mig. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Højden, den tørre ørkenluft og kulden er alle faktorer, der udtørrer kroppen, end uden at man opdager det. &lt;br /&gt;Masser af væske er endvidere med til at modvirke højdesyge. &lt;br /&gt;Brændstof skal først og fremmest bruges til at smelte sne og is, nok efter Aguas Calientes ved 4180 m (hvor der løber en bæk). Dette er især vigtigt de 23 km derfra til Agua de &lt;span style="font-family: &amp;quot;;"&gt;Vicuñas&lt;/span&gt;, 4950 m, hvor der ikke er vand under den strækning. &lt;br /&gt;Jeg har ekspeditionskøkkenet MSR GX EX med. MSR kan smelte 23 L sne på 1 time. Om natten skal benzinflasken ligge i min sovepose, ligesom en af vandsækkene.&lt;i&gt; &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;Jeg har to plastflasker der vil blive fyldt op med vand (op til 12 liter) så jeg kan drikke nok, omend jeg skal smelte sne både morgen og aften. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udfordring nr. 3 - blæsten og kulden&lt;/b&gt;: Det er som sagt en gold højlandsørken og i et af verdens mest forblæste steder (og jeg mener &lt;i&gt;FORBLÆST...&lt;/i&gt;). Det vil sige, at solen varmer lidt om dagen og om natten er der bare kulde så alt fryser. &lt;br /&gt;&lt;b&gt;Cirka temperaturer afhængig af højden:&lt;/b&gt;&lt;span style="color: blue; font-family: &amp;quot;; font-size: 36;"&gt; &lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: #b00e00; font-family: &amp;quot;;"&gt;Ved 4000 m: 10°C (dag), – 10°C (nat)&lt;/span&gt;&lt;span style="color: black;"&gt; &lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: #b00e00; font-family: &amp;quot;;"&gt;Ved 5000 m: 10°C (dag), – 20°C (nat)&lt;/span&gt; &lt;span style="color: #b00e00; font-family: &amp;quot;;"&gt; &lt;br /&gt;Ved 6000 m: Mellem 5°C og 0°C (dag), – 30°C (nat)&lt;/span&gt; &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;For hver 200 meters højdeforskel ændrer temperaturen sig med 1 graders Celcius. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Indtil dato har jeg på siden yr.no konstareret nattetemperaturer ned til -27 grader i 6.233 meters højde, men typisk har det været -20.&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Dog har Jonson Reynoso, den lokale ekspert meldt om -42 grader (!) én nat i 5.100 meters højde i april/maj 2009 ved bjerget Pissis, som ligger lidt længere mod syd. Han råder mig til at forberede mig på -50 grader, hvis det nu skulle ske. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Om dagen er det ca. 8-10 grader varmere, men læg dertil kuldeeffekten pga. evt. vind. Et eksempel på denne effekt er at -18 grader, føles som -32 grader ved stærk blæst svarende til 12 sekundmeter. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;Klik &lt;a href="http://www.tourteam.dk/chillfaktor.htm" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: #990000;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; og se en tabel om kuldefaktoren. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;Husk dog på at tøjet er vindtæt og om natten ligger jeg i teltet. Desuden camperer jeg højst ved 5500 m. Den værste kulde oplever jeg nok tidligt morgenen, inden jeg får varmen af at gå. &lt;br /&gt;Mit vindtætte tøj og forrede plastikstøvler, alpacafleece (verdens varmeste), i alt 6 lags tøj på overkroppen, min sovepose m.m. vil være godt rustet til at klare kuldens trussel. -45 grader udenfor anser jeg for grænsen for hvornår jeg må begynde af lave armbøjninger. Men teltet giver også yderligere 5 grader mere. &lt;br /&gt;Blot teltet ikke blæses væk...men selv da har jeg en plan. Ved stærk blæst, tager jeg teltet med om dagen, evt. lægger det under stenblokke. &lt;br /&gt;Dog kan man om vinteren forvente et roligere vejr. Desuden melder lokale guider at klimaforandringerne også her udvander vinteren. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;"Overlevelse i ekstrem kulde&lt;/span&gt;" er en udsendelse som kan ses på DR´s Viden om &lt;a href="http://www.dr.dk/forms/published/playlistgen.aspx?qid=972698&amp;amp;postingGuid=%7B78692AF2-5F7C-478A-96AF-CA07BDA7A746%7D&amp;amp;location=Lyngby&amp;amp;uri=http%3a%2f%2fwww.dr.dk%2fforms%2fpublished%2fplaylistgen.aspx" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; (se den via Firefox ellers via DR tv på Explorer - DR har nemlig igen dummet sig i opstillingen af Media Player....) &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Se dagens vejr&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;Det aktuelle vejr på vulkanen kan, time for time, ses &lt;a href="http://www.yr.no/sted/Chile/Annet/Ojos_del_Salado/"&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;. &lt;br /&gt;Bemærk højden. Det er målt 660 højdemeter fra toppen. Jeg sover højst 1400 højdemeter fra toppen. &lt;br /&gt;Tjek gerne også temperaturen på en af de hytter jeg skal aklimatisere mig ved, Refugio Cazadero Grande (måleren ligger ikke ved hytten). Klik &lt;a href="http://www.yr.no/place/Argentina/Catamarca/Cazadero_Grande/"&gt;&lt;span style="color: #ff9900; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;. Og den næste lidt længere oppe - &lt;a href="http://www.yr.no/place/Argentina/Catamarca/Quemadito/"&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;Refugio Quemadito&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;. &lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udfordring nr. 4 - nok mad&lt;/b&gt;: Mad er brændstof. Inden afrejsen vil jeg sigte efter at tage 5 kg på som fedtreserver. Muskler varmer ganske meget - bedre end fedt, men koster også mere enerig. Fedt- og kulhydratreserverne er så mest ekstra energidepoter. Al ubrugt kulhydrat bliver med tiden til fedt. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Jeg skal bruge ca. 7.-8.000 kilojoule på selve dagen jeg når toppen, lyder ekspertskønnet. Og vel 6.000 på de andre dage, hvor jeg til gengæld slæber på tung oppakning. Det svarer til hvad polarforskere også forbrænder. &lt;br /&gt;Jeg skal i min rygsæk have mad nok til 11 dage på bjerget + 2 dage. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Jeg lægger depotter af benzin og mad langs ruten. &lt;br /&gt;Maden bliver først og fremmest tør kost. Sparer tid og brændstof og dermed også dyrebare kilo (og dermed også energi der skal bruges til at bære det). Bliver det varmt mad spiser jeg pasta og røde linser med revet ost. Ellers en masse tør frugter (og vigtige C-vitaminer med kulhydrater), varm solbærsaft, vitaminpiller, spegepølse, jordnøddesmør og ellers hvad som helst, der har et højt energiindhold. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;b&gt;Udfordring nr. 5 - undgå uheld&lt;/b&gt;: Ingen bil kan køre der. Dog har jeg enten en radionødsender med (skal lige tjekkes) eller en SPOT som viser nøjagtig hvor hen jeg befinder mig eller om jeg er i nød eller bare brug for hjælp (hvilket går ud på ét i et bjerg). &lt;br /&gt;Jonson Reynoso i Fiambala vil tage et billede af mig med fuldt udstyr på, således at de er klare over hvilke farver de, evt., skal spejde efter ude i landskabet. Billede af teltet har han allerede. Bjergpolitiet har en fuld rutebeskrivelse, med nøjagtig angivelse af hvor hen jeg vil slå lejr. Med SPOT kan enhver dog følge med i hvor jeg er, også hvis jeg, mod forventning, er stukket af til en tropisk strand(-: &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-6104063651317996677?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/6104063651317996677/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=6104063651317996677' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/6104063651317996677'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/6104063651317996677'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2009/04/ojos-del-salado-2009.html' title='Ekspedition Ojos del Salado 6893 m'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-5765684055790775619</id><published>2009-03-11T19:22:00.008+01:00</published><updated>2011-10-20T08:42:54.393+02:00</updated><title type='text'>Hvorfor døde europæisk imperialisme?</title><content type='html'>&lt;div style="text-align: center;"&gt;&lt;span style="color: #cc0000; font-size: 130%; font-weight: bold;"&gt;Imperialismens bortgang - et spørgsmål om for høje omkostninger&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 130%;"&gt; &lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;br /&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_filelist.xml" rel="File-List"&gt;&lt;/link&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_themedata.thmx" rel="themeData"&gt;&lt;/link&gt;&lt;link href="file:///C:%5CUsers%5CHELLMU%7E1%5CAppData%5CLocal%5CTemp%5Cmsohtmlclip1%5C01%5Cclip_colorschememapping.xml" rel="colorSchemeMapping"&gt;&lt;/link&gt;&lt;style&gt; &lt;!--  /* Font Definitions */  @font-face  {font-family:Wingdings;  panose-1:5 0 0 0 0 0 0 0 0 0;  mso-font-charset:2;  mso-generic-font-family:auto;  mso-font-pitch:variable;  mso-font-signature:0 268435456 0 0 -2147483648 0;} @font-face  {font-family:"Cambria Math";  panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;  mso-font-charset:0;  mso-generic-font-family:roman;  mso-font-pitch:variable;  mso-font-signature:-1610611985 1107304683 0 0 159 0;} @font-face  {font-family:Calibri;  panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;  mso-font-charset:0;  mso-generic-font-family:swiss;  mso-font-pitch:variable;  mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;}  /* Style Definitions */  p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal  {mso-style-unhide:no;  mso-style-qformat:yes;  mso-style-parent:"";  margin:0cm;  margin-bottom:.0001pt;  mso-pagination:widow-orphan;  font-size:10.0pt;  font-family:"Times New Roman","serif";  mso-fareast-font-family:Calibri;  mso-fareast-language:EN-US;} p.MsoListParagraph, li.MsoListParagraph, div.MsoListParagraph  {mso-style-priority:34;  mso-style-unhide:no;  mso-style-qformat:yes;  margin-top:0cm;  margin-right:0cm;  margin-bottom:0cm;  margin-left:65.2pt;  margin-bottom:.0001pt;  mso-pagination:widow-orphan;  font-size:10.0pt;  font-family:"Times New Roman","serif";  mso-fareast-font-family:Calibri;  mso-fareast-language:EN-US;} .MsoChpDefault  {mso-style-type:export-only;  mso-default-props:yes;  font-size:10.0pt;  mso-ansi-font-size:10.0pt;  mso-bidi-font-size:10.0pt;  mso-fareast-font-family:Calibri;} @page Section1  {size:612.0pt 792.0pt;  margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;  mso-header-margin:35.4pt;  mso-footer-margin:35.4pt;  mso-paper-source:0;} div.Section1  {page:Section1;}  /* List Definitions */  @list l0  {mso-list-id:1433473186;  mso-list-type:hybrid;  mso-list-template-ids:-1595774552 783855904 67502083 67502085 67502081 67502083 67502085 67502081 67502083 67502085;} @list l0:level1  {mso-level-start-at:0;  mso-level-number-format:bullet;  mso-level-text:;  mso-level-tab-stop:none;  mso-level-number-position:left;  text-indent:-18.0pt;  font-family:Symbol;  mso-fareast-font-family:Calibri;  mso-bidi-font-family:"Times New Roman";} ol  {margin-bottom:0cm;} ul  {margin-bottom:0cm;} --&gt; &lt;/style&gt;  &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;Noter om &lt;b&gt;kolonialisme, imperialisme og globalisering &lt;/b&gt;på baggrund af filmen (og bogen af samme navn)&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;/span&gt;  &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 12px;"&gt;&lt;span style="font-size: 100%; font-style: italic;"&gt;”Empire - How Britain made The Modern World”&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; .&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;Kort sagt kan man sige, at de europæiske kolonier brød typisk sammen til sidst af følgende årsager:&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;De to verdenskrige&lt;/span&gt; havde ruineret UK. UK skyldte USA mange penge,      efter begge verdenskrige. &lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;Kolonilande som Frankrig, Nederlandene og Belgien stod i samme situation. Derfor modtog de også alle Marshallhjælp (Marshall var samtidig med til at sikre Europa som et gryende marked til afsætning af produkter fra USA).&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;For dyrt.&lt;/span&gt; Ikke mindst i UK´s tilfælde blev det også for dyrt at fastholde kolonierne og at      opruste militært fordi andre europæiske magter siden 1860´ erne (ca.) igen      forsøgte at trænge sig på i endnu ikke koloniserede områder. Det koster      mange penge at holde andre væk med militære aktioner - især når de andre &lt;span style="font-style: italic;"&gt;også&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; opruster og søger ud i verden. &lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;Europæerne &lt;/span&gt;(dog ikke belgierne i Congo) havde med tiden etableret      en lokal elite i kolonilandene, som også fik uddannelse. Derved var de i      stand til både at udtrykke krav om selvstændighed og i stand til at klare sig uden      kolonimagterne i en nu moderne verden. &lt;br /&gt;&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; &lt;br /&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;Bekæmpelse af selvstændighedsbevægelserne&lt;/span&gt;      i kolonilandene var for dyrt,&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; både økonomi&lt;/span&gt;sk og politisk&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;, og krævede ofte at føre krig mod hele befolkninger - ser ikke godt ud i pressen&lt;/span&gt;. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;Aksemagternes &lt;/span&gt;(Tyskland, Italien og Japan) besættelse af de      europæiske kolonimagters hjemlande og deres kolonier, havde overbevidst      befolkningen i kolonilandene om at kolonimagterne var svage og godt kunne      besejres militær.&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt; &lt;span style="color: red;"&gt;Hele samfundsudviklingen&lt;/span&gt; med mere demokrati, mere uddannelse,      friere presse og flere rettigheder til borgerne, havde udbredt accepten af      folkeslags selvbestemmelsesret (gjaldt kun europæiske stater/europæisk      koloniserede områder før Anden Verdenskrig). &lt;br /&gt;&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="MsoListParagraph"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;Mæglingsbehov.&lt;/span&gt; Første Verdenskrig viste et behov for et forum til mægling ved      konflikter. Alt dette førte til dannelse af Folkeforbundet i 1919, men det      hindrede ikke Anden Verdenskrig. I 1945 blev det afløst af FN. &lt;br /&gt;&lt;/span&gt; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;Et stærkt USA&lt;/span&gt; efter Anden Verdenskrig pressede på for at åbne      verden op for handel (læs: USA handel). USA havde en klar interesse i en      verden &lt;i&gt;uden&lt;/i&gt; europæiske kolonier      for derved at udbrede USA's egen eksport. Samtidig blev USA's nye kolonier (Hawaii, Filipinerne, stillehavsøer, Puerto Rico) og protektorater (Cuba) fastholdt, ligesom Latinamerika fortsat blev betragtet som en naturlig del af USA's baggård og udgjorde dermed et stort      eksportmarked for USA.&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;  &lt;br /&gt;&lt;div class="MsoNormal"&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;o:p&gt; &lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-5765684055790775619?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/5765684055790775619/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=5765684055790775619' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5765684055790775619'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5765684055790775619'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2009/03/hvorfor-opgav-europa-imperialismen.html' title='Hvorfor døde europæisk imperialisme?'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-7157381292809762788</id><published>2008-12-20T19:41:00.032+01:00</published><updated>2011-09-14T18:34:52.069+02:00</updated><title type='text'>Klimaforandringer - reality in vivo</title><content type='html'>&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Løbske klimaforandringer - menneskets "intelligente" arv til eftertiden....:-(&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Hør&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/02/23/182755.htm"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt; &lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/02/23/182755.htm" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; om de øer (24 min.), der lige nu forsvinder fra Jordens overflade - sponsoreret af vores vestlige forbrugerkultur og vores manglende evne til at handle på åbenlyse globale farer.&lt;br /&gt;Alternativt et kortere indlæg om det samme &lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/02/23/163354.htm"&gt;&lt;span style="color: #cc0000; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;, (9 min.).&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Dundertale fra videnskaben - farvel til regnskoven og meget mere "spændende" &lt;/span&gt;Videnskabsfolkene har leveret en ret så dyster forudsigelse for kloden, hvis, såfremt verdenssamfundet ikke gør noget radikalt for at nedbringe udslippene af drivhusgasser....Læs dem &lt;a href="http://klimabrev.dk/2009/03/dundertale-fra-videnskaben/"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;, eller se oversættelsen hernede:&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;"....eksperter &lt;/span&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt; på denne uges (klimaekspertpanel-, red.) møde fremlagde eksperter en række nye undersøgelser, som antyder at global opvarmning kan ramme hårdere og hurtigere end hidtil forventet. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt; De sagde (bla. at, red.) kulstofemissioner er steget mere i de seneste år end nogen troede muligt, og at verdens naturlige kulstoflagre kan miste evnen til at opsuge det menneskeskabte udslip. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt; Konferencens folk hørte også, at: &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;         * En temperaturstigning på 4 graders Celcius kan omdanne Sydeuropa til ørken. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;         * Vandstanden vil stige dobbelt så hurtigt som de officielle prognoser forudsiger. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;         * En beskeden opvarmning kan udløse en CO2- "tidsindstillet bombe" i Arktisk. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;         * Undladelse af at nedbringe emissionerne kan gøre halvdelen af Kloden ubeboelig. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;         * Stigende temperaturer kan dræbe 85% af Amazonas regnskoven. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt; Flere eksperter på konferencen advarede om, at temperaturerne forventes at stige ud over det mål på 2 grader som europæiske politikere har sat, men disse er utilbøjelige til at sige det offentligt. "Målet på 2 grader er væk, og 3 grader er vanskeligt. Jeg tror, vi er på vej mod mindst 4 graders ", sagde en forsker. Oxford Universitet meddelte i går, at det ville afholde en konference i september for at drøfte konsekvenserne af en stigning på 4 grader eller derudover."&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Ryk tættere sammen - nu flytter Afrika til Europa, mens Sydeuropæerne flytter fra deres kommende ørken.&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Se temasiden &lt;a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Klima/Klimakorrespondent/Historier+fra+DRs+klimakorrespondent.htm"&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;På samme måde som millioner og atter millioner af fattige, desperate, europæiske indvandrere væltede udover Sibirien, Sydafrika, Amerika og Australien/New Zealand indtil for mindre end 100 år siden - på jagt efter et bedre liv, væk fra fattigdom og modløshed - vil afrikanerne gøre det samme. En naturlov, der altid har været gældende, hvad enten det er planter eller dyr, herunder mennesket. Denne gang er årsagen....vores uhyre energikrævende livsstil og dets udslip af drivhusgasser.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Økonomiske værktøjer til at løse den økonomiske krise og Klimakrisen&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: 130%;"&gt;&lt;span style="color: black;"&gt;&lt;span style="color: #cc0000;"&gt;&lt;span style="color: black; font-size: 100%;"&gt;Lyt &lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: 100%;"&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/04/184534.htm" style="color: #ff6600; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: black; font-size: 100%;"&gt; til en række fornuftige forslag til fra en række unge økonomer med henblik på at forebyggelse af nye økonomiske kriser og en varig løsning på de hastigt tiltagende klimaforandringer.&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: #cc0000; font-size: 130%; font-weight: bold;"&gt;Paradigmet om evig økonomisk vækst er løbet&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt; &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;løbsk&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Nedenstående figur giver eksempler på hvad den grundlæggende læresætning i et moderne forbrugssamfund - økonomisk vækst for enhver pris - reelt koster. Kilde: New Scientist, oct. 2008.&lt;br /&gt;Spørgsmålet er så:&lt;span style="font-style: italic;"&gt; Kan denne udvikling lade sig gøre i al fremtid? &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://3.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9eCki7beI/AAAAAAAAAC4/WEIBfUMNsZE/s1600-h/Growth+is+killing+the+Planet.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"&gt;&lt;img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5264529887682325986" src="http://3.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9eCki7beI/AAAAAAAAAC4/WEIBfUMNsZE/s320/Growth+is+killing+the+Planet.jpg" style="cursor: pointer; display: block; height: 203px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 320px;" /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Læs &lt;a href="http://www.dmi.dk/dmi/klimaforandringer_bliver_voldsommere_end_forventet_" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: #ff6600;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; om hvad vi andre har anet og vidst i mange år: At klimaforskningen klart tyder på alvorligere klimaforandringer end "ventet af almindelige" mennesker....politikere og andre beslutningstagere. Dette er de længe frygtede metanudslip, der kendetegner det forskere kalder &lt;span style="font-style: italic;"&gt;"en løbsk drivhuseffekt"&lt;/span&gt; (&lt;span style="font-style: italic;"&gt;"a runaway greenhouse effect"&lt;/span&gt;)&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Se så hvilke muligheder vi har begrænset vores fremtid til.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Og husk på hvor meget de "sølle" 0,7 graders stigning vi har oplevet nu er i gang med at skabe af ændringer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Løbsk drivhuseffekt &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Og tænk på, at en stigning på 5 grader er det forskerne kalder en løbsk drivhuseffekt, hvor selv methan i havet kan fordampe...og det giver en "ny" planet at leve på.... &lt;span style="font-style: italic; font-weight: bold;"&gt;Tryk på figuren for at forstørre den.&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;img alt="" src="file:///C:/Users/Hellmuth%20Christian/Desktop/Menneskehedens%20klimamuligheder.gif" /&gt;&lt;a href="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SVqsoxmyEmI/AAAAAAAAAFs/qzHcpa2hQyY/s1600-h/Menneskehedens+klimamuligheder.gif" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"&gt;&lt;img alt="" border="0" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5285726929183445602" src="http://2.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SVqsoxmyEmI/AAAAAAAAAFs/qzHcpa2hQyY/s400/Menneskehedens+klimamuligheder.gif" style="cursor: pointer; display: block; height: 400px; margin: 0px auto 10px; text-align: center; width: 186px;" /&gt;&lt;/a&gt;Og mens EU stadig snakker....om hvorvidt vi, i de rige lande, og dermed de ansvarlige bagmænd bag hele den udvikling, som har sikret verdens til dato farligste og dummeste eksperiment (menneskeskabte klimaforandringer), skal reducere vores udslip en smule, med eller uden de mange smuthuller og så engang i fremtiden...i klar strid med forskernes stadig mere alvorlige røster om hastig og vidtgående reduktioner for at undgå løbske, og dermed de farligste, klimaforandringer.........så se her hvordan klimaforandringer, der allerede er i gang, rammer de....ja gæt engang....igen de fattige....og siden de rige som os i Danmark og i USA, Australien m.fl.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Se de 8 kortfilm &lt;a href="http://www.irinnews.org/Report.aspx?ReportId=81856" style="color: red; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;For gymnasieelever eller blot mennesker, der kun kan dansk så finder du &lt;a href="http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; en letlæselig bog om de udfordringer vores klimaforandringerne stiller kloden, ud fra det vi ved i dag. Bogen stammer fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Hvad styrer Jordens klima? Læs &lt;a href="http://www.berlingske.dk/article/20090116/klima/90116156/"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; en avisartikel herom.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Og &lt;a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Klima"&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; følger så Danmarks Radios opdaterede side om klimanyheder og letforståelige forklaringer på klimaforandringerne og deres mulige følger.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Her finder du den danske oversættelse af IPCC´s seneste klimarapport fra 2007. Er at finde på &lt;a href="http://www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm"&gt;&lt;span style="color: #009900; font-weight: bold;"&gt;denne side&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; hos DMI. Siden indeholder også flere brugbare illustrationer til opgaver.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;For de mere videnskabeligt indstillede og nysgerrige så er &lt;a href="http://www.nature.com/climate/index.html"&gt;&lt;span style="color: red; font-weight: bold;"&gt;Natures Climate Change Report&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; et uhyre lettilgængeligt og spændende nyhedssted hvad klimaforandringerne angår.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;For folk, der vil nøjes med dansk, er &lt;a href="http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/20050831131219.htm" style="font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="color: red;"&gt;DR´s Klima og Miljø&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; et udmærket sted til at opnå næsten samme orientering om hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for Verden og DK + hvilke enorme problemer vi og vores forfædre har sørget for at bygge op til os her i Vesten, resten af kloden og fremtidige væsener.&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-7157381292809762788?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/7157381292809762788/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=7157381292809762788' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/7157381292809762788'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/7157381292809762788'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2008/12/klimaforandringer-det-er-da-bare-varmt.html' title='Klimaforandringer - reality in vivo'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><media:thumbnail xmlns:media='http://search.yahoo.com/mrss/' url='http://3.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9eCki7beI/AAAAAAAAAC4/WEIBfUMNsZE/s72-c/Growth+is+killing+the+Planet.jpg' height='72' width='72'/><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-1242802901889296896</id><published>2008-11-04T23:00:00.010+01:00</published><updated>2011-10-11T21:00:59.378+02:00</updated><title type='text'>Akademisk svindel som populisme</title><content type='html'>&lt;span style="font-size: 130%;"&gt;&lt;span style="color: #cc0000; font-weight: bold;"&gt;Auken, Bush, Lomborg og deres arv&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Denne blog var foranlediget af Obamas sejr i USA og blot til minde om det første bevis på, at Bjørn Lomborg talte usandt for åben skærm overfor Kurt Strand den famøse dag i 1998, hvor han introducerede klimabenægternes strategier og påstande fra USA. Og dermed gav startskuddet til afvikling af miljøprogressive tiltag i Danmark som i 2001 endte med den nuværende regering, der aktivt gennemførte love, der satte Danmark ca. 10 år tilbage, miljømæssigt set, og dermed også hvad lovende eksportindtægter angår (eksport af miljøteknologier, især indenfor energi).&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Tusinder akademikere med miljø som speciale stod pludseligt uden arbejde, og måtte finde sig et nyt arbejdsområde...&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Denne green backslash/reaktionær reaktion mod en miljøprogressiv politik, anført af miljøminister Svend Auken, svarer nøjagtigt til hvad vi så i USA igennem 1990´erne og frem til 2007.&lt;br /&gt;Dette korstog blev først stoppet, og gradvis vendt ved den paladsrevolution som Connie Hedegaard i rollen som miljøminister og den nuværende  klima- og energiminister, har vist sig at være udtryk for, hvad klimapolitik angår.&lt;br /&gt;Dette er en positiv udvikling i retning af en bæredygtig udvikling, godt hjulpet, af at konklusionerne fra FNs Klimaekspertpanel (IPCC) i 2007 omsider blev accepteret af selv erklærede modstandere på topplan - og af at København blev stedet for et af FNs mange møder om en global klimaaftale.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Min artikel fra dengang i 1998, hvor Lomborgs akademiske svindel dokumenteres, er at finde her under titlen &lt;a href="http://www.information.dk/23444"&gt;&lt;span style="color: red; font-style: italic; font-weight: bold;"&gt;"Topkarakter i faget kildesjusk"&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;Havde Lomborg begået samme "fejl" ved en eksamen på et universitet, var han dumpet med begge ben...&lt;br /&gt;Men ude i medierne, hvor han talte til almuens tyrkertro om at miljøforskere og -embedsmænd bare var ude på at gøre livet surt for menige enfoldigt tænkende, viste løgne sig tydeligvis ikke at være noget problem...tværtimod. Visse avisredaktører ligefrem klappede i sine hule hænder... (Tøger Seidenfaden, Politiken).&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-1242802901889296896?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/1242802901889296896/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=1242802901889296896' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/1242802901889296896'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/1242802901889296896'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2008/11/lomborg-som-akademisk-svindler.html' title='Akademisk svindel som populisme'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-5914647777382824562</id><published>2008-10-25T01:36:00.020+02:00</published><updated>2010-03-20T08:08:50.488+01:00</updated><title type='text'>Globalisering - en kort gennemgang</title><content type='html'>&lt;div style="text-align: left;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;Globalisering - ude og hjemme &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Globalisering - en urgammel proces&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;Modsat hvad menigmand tror, er globalisering absolut &lt;span style="font-style: italic;"&gt;IKKE&lt;/span&gt; en ny proces, men &lt;span style="font-style: italic;"&gt;urgammel&lt;/span&gt;. Klik &lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Globalization#History"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0); font-weight: bold;"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; (afsnittet om historie) for kort at læse om de allertidligste eksempler på globalisering. For egentlig har globalisering fundet set lige siden vores forfædre for stedse forlod Afrika for 60.000 år siden (uden at regne med dem, der gjorde det for 92.000 år siden, men vendte tilbage til kontinentet pga. istiderne i Levanten (nuv. Israel/Libanon) og koloniserede resten af Verden (ligesom mine genetiske forfædre der tog to vidt forskellige ruter ud af Afrika for 40.000 år siden).&lt;br /&gt;Teksten er på engelsk, men kan nemt oversættes via Google Oversæt, eller ved at installere "dansk" -knappen på sin browser, også at finde i Google Oversæt.&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;&lt;br /&gt;S&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;tru&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;ktur&lt;/span&gt;elle ændringer af samfundet kan løse den økonomiske krise  &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);font-size:100%;" &gt;Lyt til indslaget &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/06/183049.htm"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;.&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;&lt;/span&gt;Regeringens globaliseringsstrategi&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;Læs &lt;a style="font-weight: bold;" href="http://www.dr.dk/P1/orientering/temaer/Tema+2006/20145033.htm"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;her&lt;/span&gt;&lt;/a&gt; om Regeringens strategi for at sikre Danmark en vindende rolle i den stadig mere omfattende globalisering. Man kan nøjes med at læse punkterne i den grå boks nederst på den side man finder der.&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;br /&gt;Hvorfor er danskerne rige og de fleste afrikanere fattige?&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;Svaret på dette er kompleks og allerede gennemgået i samfundsfagstimerne (bytteforholdet råvarer/industrivarer + toldsatser i I-landene), men her følger yderligere en forklaring som omsider er DOKUMENTERET sort på hvidt:&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic; font-weight: bold;"&gt;Afrika sender flere penge ud af kontinentet end det modtager.&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;En af årsagerne er, at mange afrikanske statsledere har det med at stjæle med arme og ben for så at sætte pengene på hemmelige bankkonti, typisk i Europa og USA. Dermed hæfter de afrikanske borgere for den gæld deres tyvagtige ledere optager, hvor lederne så stjæler indtægterne og lader borgerne betale regningen...Se her en dansk artikel om tyvagtige ledere og kendte banker, der hjælper dem: &lt;a href="http://www.information.dk/172969"&gt;&lt;span style="font-style: italic; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;"En problematisk bank på statsstøtte"&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt; &lt;a href="http://www.information.dk/172969"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;Aktuelt eksempel på hvordan IMF fungerer&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;Klik &lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/11/20/162843.htm"&gt;her&lt;/a&gt; og lyt i 8 minutter på IMF i praksis. Landet som søger hjælp her er det misligholdte og semifundamentalistiske Pakistan. &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;Finanskrisens globalisering&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Nedenstående figur illustrerer hvordan den aktuelle finanskrise tydeligt afslører, hvor tæt forbundne landenes økonomier faktisk er. Kilde: Tages Anzeiger, okt. 2008.&lt;br /&gt;Spørgsmålet er så: &lt;span style="font-style: italic;"&gt;Er de enkelte samfund mere eller mindre sårb&lt;/span&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;are når hele Verden er forbundet?&lt;/span&gt;&lt;a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9cKI_vBGI/AAAAAAAAACw/BeG63Intgm8/s1600-h/Weltweiten+Senkung.jpg"&gt;&lt;img style="margin: 0px auto 10px; display: block; text-align: center; cursor: pointer; width: 400px; height: 263px;" src="http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9cKI_vBGI/AAAAAAAAACw/BeG63Intgm8/s400/Weltweiten+Senkung.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5264527818702652514" border="0" /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);font-size:130%;" &gt;Paradigmet om evig økonomisk vækst er løbet&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0); font-weight: bold;"&gt; &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0); font-weight: bold;"&gt;løbsk&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;Nedenstående figur giver eksempler på hvad den grundlæggende læresætning i et moderne forbrugssamfund - økonomisk vækst for enhver pris - reelt koster. Kilde: New Scientist, oct. 2008.&lt;br /&gt;&lt;span&gt;Spørgsmålet er så:&lt;/span&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt; Kan denne udvikling lade sig gøre i al fremtid? &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="http://3.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9eCki7beI/AAAAAAAAAC4/WEIBfUMNsZE/s1600-h/Growth+is+killing+the+Planet.jpg"&gt;&lt;img style="margin: 0px auto 10px; display: block; text-align: center; cursor: pointer; width: 320px; height: 203px;" src="http://3.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9eCki7beI/AAAAAAAAAC4/WEIBfUMNsZE/s320/Growth+is+killing+the+Planet.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5264529887682325986" border="0" /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="color: rgb(204, 0, 0); font-weight: bold;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt;Podcast&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(204, 0, 0);"&gt; om globalisering&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Jeg kan henvise til en serie velfortalte danske podcast om Danmarks industrialisering og globalisering. Kan absolut anbefales.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(102, 51, 0);font-size:130%;" &gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Filmserie om Globalisering&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(102, 51, 0);font-size:130%;" &gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Danmarks Radio har udsendt 6 franske film om globalisering i et historisk perspektiv - ganske gode.&lt;br /&gt;&lt;span style="font-style: italic;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-5914647777382824562?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/5914647777382824562/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=5914647777382824562' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5914647777382824562'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5914647777382824562'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2008/10/globalisering.html' title='Globalisering - en kort gennemgang'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><media:thumbnail xmlns:media='http://search.yahoo.com/mrss/' url='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/SQ9cKI_vBGI/AAAAAAAAACw/BeG63Intgm8/s72-c/Weltweiten+Senkung.jpg' height='72' width='72'/><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-1767014082650672950.post-5376759532016113310</id><published>2008-10-09T00:30:00.004+02:00</published><updated>2011-10-11T21:01:11.862+02:00</updated><title type='text'>Kaukasuskonflikten</title><content type='html'>&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);font-size:130%;" &gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Kaukasuskonflikten - Rusland efter Sovjetunionen&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(0, 153, 0);"&gt;Opdatering, 4.11.08. Det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Den russiske regering forsøger igen at tale for en fornyelse af det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Og samtidig argumentere for, at situationen i Georgien var et symptom på, at det sikkerhedspolitiske system ikke er godt som det er nu.&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/11/04/181948.htm"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/11/04/181948.htm&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;font-size:100%;" &gt;&lt;span style="color: rgb(0, 153, 0);"&gt;Opdatering, &lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;font-size:100%;" &gt;&lt;span style="color: rgb(0, 153, 0);"&gt;26.10.08. S&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;font-size:100%;" &gt;&lt;span style="color: rgb(0, 153, 0);"&gt;ituationen i Georgien efter russernes invasion og "tilbagetrækning". &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/24/173837.htm"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/24/173837.htm&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;div class="post-body entry-content"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Energiens rolle i Kaukasuskonflikten&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Prøv denne artikel og sæt navn på &lt;span style="font-style: italic;"&gt;en&lt;/span&gt; af de &lt;span style="font-style: italic;"&gt;motiver&lt;/span&gt;, der går igen og igen....&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.information.dk/148277"&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;http://www.information.dk/148277&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;og læs også denne&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EU/2006/03/06/093716.htm"&gt;http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EU/2006/03/06/093716.htm&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Rusland trækker sig ud af Georgien om en måned&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/09/08/173307.htm"&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/09/08/173307.htm&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;Kom med udgangspunkt i det du har lyttet til og læst, med en forklaring på hvordan det kan være (en del af svaret finder du i næste link).&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Ruslands aktier falder som følge af konflikten med Georgien&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/26/152416.htm"&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/26/152416.htm&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Følg Kaukasuskonflikten dag for dag via denne adresse:&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7577122.stm"&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7577122.stm&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;a href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7577122.stm"&gt; &lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;Generelt kan jeg varmt anbefale BBC som kilde til orientering af aktuelle begivenheder som den nuværende konflikt. &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="font-size:0pt;"&gt;&lt;span style="font-size:100%;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Georgiens præsident som et brushoved&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Her er der et indslag om Georgiens præsiden som en del af årsagen til Kaukasuskonflikten. Her beskriver hans venner ham som et naivt og udiplomatisk statsleder.:&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="color: rgb(153, 0, 0);font-size:85%;" &gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/09/05/185636.htm"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/09/05/185636.htm&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Putins dynasti&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Her er der en hel masse netradioindslag fra tidligere "Orientering" om &lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Rusland&lt;/span&gt; efter Sovjetunionens fald og &lt;span style="color: rgb(153, 0, 0);"&gt;Putin&lt;/span&gt;. Blot lytten til nogle af dem vil give jer en fremragende indsigt i baggrunden for &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Kaukasuskonflikten&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt; &lt;/span&gt;og for &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Rusland efter Sovjetunionen&lt;/span&gt;:&lt;br /&gt;&lt;a href="http://dr.dk/P1/orientering/temaer/Tema+2007/Rusland+p%C3%A5+den+internationale+arena+2006-2007/20070717182806.htm"&gt;&lt;span style="font-size:85%;"&gt;http://dr.dk/P1/orientering/temaer/Tema+2007/Rusland+på+den+internationale+arena+2006-2007/20070717182806.htm&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Her har I et indslag om &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Ruslands følelse af mindreværd overfor Vesten&lt;/span&gt;. Vigtig forklarende element.&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(51, 51, 255);font-size:85%;" &gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/29/163224.htm"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/29/163224.htm&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Og her en vigtig forklarende vinkel&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);font-size:130%;" &gt;Rusland sammenlignes med et forhistorisk imperium&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;&lt;a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/25/175635.htm"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/08/25/175635.htm&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Mord på kritikere - en del af russisk neopolitik&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Her er to artikler om en ejer af en hjemmeside, der var kritisk overfor de russiske myndigheders politik i Kaukasus, der blev myrdet den 30. august i år.&lt;br /&gt;På &lt;span style="font-style: italic;"&gt;engelsk&lt;/span&gt;: &lt;a href="http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7590719.stm"&gt;http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7590719.stm&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;På &lt;span style="font-style: italic;"&gt;dansk&lt;/span&gt;: &lt;a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/08/31/163509.htm"&gt;http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/08/31/163509.htm&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Liste over myrdede journalister i Rusland siden 2000&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_journalists_killed_in_Russia"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 0, 0);"&gt; &lt;/span&gt;http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_journalists_killed_in_Russia&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;Her er der en liste over nyere begivenhender, der siger lidt om pressens frihed i Rusland. I kan nøjes med at læse titlerne. Siden er fra en org. der arbejder med censur:&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.indexoncensorship.org/?tag=russia"&gt;http://www.indexoncensorship.org/?tag=russia&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;/span&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;Mind mig om at dokumentere følgende overfor jer: &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;En uddybende forklaring og dokumentation på den uheldige (for at sige det mildt...) udvikling Putin har stået for siden han kom til magten i 1999-2000. Uheldigt fordi man i et demokrati ikke fængsler politiske modstander, ej heller myrder utallige kritikere. Endelig hører det ikke til et demokrati at sikre sig magtmonopol omkring medierne og dermed kritiske nyheder - uden at andre også kan komme til orde i samme omfang.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold; color: rgb(255, 0, 0);"&gt;* Net-TV - nye TV-indslag kommer løbende&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;DR´s net-TV findes på dr.dk, hvor I vælger TV, derefter "Se net-tv" og vælger det relevante program. &lt;span style="font-style: italic;"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;På DR har man en begrænsning som gør, at det &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;kun er programmer at se for den sidste måned&lt;/span&gt;. Så tøv ikke med at se indslagene, ellers forsvinder de...&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;* Programmet &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;"Horizont" i DR´s TV-Avisen&lt;/span&gt;, mandag den 25.8.08. Kig fra minut 25, 40 sekunder.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;* Programmet &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;"DR2 Udland"&lt;/span&gt;. Der er relevante korte indslag her - løbende. Her et udpluk fra de seneste dage:&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="color: rgb(0, 0, 0);"&gt;* "Putin anklager USA", 29.8.8&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;* "Russisk accept vækker vrede", 27.8.8&lt;br /&gt;* "Ossetien..." 25.8.8&lt;br /&gt;* "Store stygge..." 21.8.8&lt;br /&gt;* DR2 Udland, fra minut 1. 20.8.8&lt;br /&gt;* "Nato og Rusland" 19.8.08&lt;br /&gt;* "Krig på internettet", 18.8.08&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Tag notater&lt;/span&gt; når I lytter, læser eller ser materialet.&lt;br /&gt;Dette gælder &lt;span style="font-style: italic;"&gt;især&lt;/span&gt; tv-indslag på nettet som ikke vedbliver med at blive liggende på nettet.&lt;br /&gt;Med tekster kan I jo også understrege det vigtige og laver notater i margen. Held og lykke med at blive klogere og få det nødvendige overblik.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Nemme kodeord&lt;/span&gt; at søge på:&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size:130%;"&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;* Putin&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;Prøv denne udsendelse fra DR:&lt;br /&gt;&lt;a style="color: rgb(51, 51, 255);" href="http://www.dr.dk/P1/orientering/orientering_sondag/2007/11/12090014.htm"&gt;&lt;span style="color: rgb(51, 204, 0);"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/orientering_sondag/2007/11/12090014.htm&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;eller her med Putins Blå Bog (hans karriere):&lt;br /&gt;&lt;a style="color: rgb(0, 0, 153);" href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/12/10/172234.htm"&gt;&lt;span style="color: rgb(255, 153, 0);"&gt;http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/12/10/172234.htm &lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;* Jeltsin&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;* NATO&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;* Rusland&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;Prøv denne kompakte redegørelse fra Udenrigsministeriet. God.&lt;br /&gt;&lt;a href="http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland"&gt;http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;Søg gerne på Wikipedia (på engelsk får I meget mere end på dansk), leksikon.org og på dr.dk (søgefeltet ligger øverst til højre).&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;* Programmet "&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Orientering"&lt;/span&gt; på DR´s p1 (http://www.dr.dk/p1/orientering/) er simpelthen &lt;span style="font-style: italic;"&gt;stedet&lt;/span&gt;, hvis man hurtigt og nemt vil forblive både orienteret og få dyb baggrundsviden på dansk.&lt;br /&gt;Her kan man lytte til enten hele programmet eller til blot de indslag &lt;span style="font-style: italic;"&gt;du&lt;/span&gt; finder relevante.&lt;br /&gt;Man lytter enten ved at nedtage det som &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;podcast&lt;/span&gt; eller ved at lytte på &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;netradio&lt;/span&gt; på selve hjemmesiden. Vælg selv.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;* &lt;span style="font-weight: bold;"&gt;Podcast&lt;/span&gt; som alle kan blive hjulpet til at finde, hvis der kommer anmodning om det.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Alternativt kan I selv forsøge at nedtage dem via dr.dk/podcast og så vælge iTunes. Forudsætter naturligvis at man forinden har installeret &lt;span style="font-style: italic;"&gt;iTunes&lt;/span&gt;.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-weight: bold;"&gt;&lt;/span&gt;  &lt;/div&gt;&lt;div class="post-footer"&gt;&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;&lt;!-- spacer for skins that want sidebar and main to be the same height--&gt;&lt;div class="blogger-post-footer"&gt;&lt;img width='1' height='1' src='https://blogger.googleusercontent.com/tracker/1767014082650672950-5376759532016113310?l=hellmuthstuven.blogspot.com' alt='' /&gt;&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/feeds/5376759532016113310/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://www.blogger.com/comment.g?blogID=1767014082650672950&amp;postID=5376759532016113310' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5376759532016113310'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/1767014082650672950/posts/default/5376759532016113310'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://hellmuthstuven.blogspot.com/2008/10/kaukasuskonflikten.html' title='Kaukasuskonflikten'/><author><name>Hellmuth Christian Stuven</name><uri>http://www.blogger.com/profile/18183408299662997098</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='19' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_aWbUWBORl_4/TBDv6cBtpwI/AAAAAAAAAK4/D4iXM4q0ZUU/S220/IMG.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry></feed>
